Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lily Braun: Kvindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindelighed ?
at uclføre det samme arbeide som manden. Først med kristen
dommen, for hvilken synd og sanseglæde er ensbetydende, be
gynder kvinderne at tilhylle sig tæt op til halsen. Middelalderens
rige og fornemme fruer bar det ene skjørt over det andet, og jo
fornemmere og rigere de var, jo mindre de var nødt til at sætte
foden paa gnden, desto længere drog de sine slæb langs gulvet.
Korte var derimod kjolerne hos borgerdatteren, bondepigen og
alle dem, som maatte arbeide. Da sederne blev løsere, da reli
gionen mere og mere blev til et udvortes prunkstykke, da kvin
derne, navnlig i de høiere kredse, paa grund af den voksende
luksus mere og mere saa sig tvungne til at fiske en rig mand
eller en rig elsker, stillede de mere og mere sine kvindelige
yndigheder tilskue, understregede og betonede dem ved alle
toilettets midler, især ved fiskebensskjørt og korset. Med den
antike blottelse af det kvindelige legeme har dette intet at gjøre:
her raffinement og perversitet, der natur og skjønhedsglæde, som
fra barndommen af lærte at beundre fuldkommenheden i det
nøgne menneske. Først den franske revolutions lordenveir til
intetgjorde den uegte drivhuskultiir: i moderne paa den lid, som
holdt sig indtil enden af Napoleon I’s herredømme, kommer ikke
blot den gjenvakte naturlige smag, men ogsaa en ny type af
kvindelighed til udtryk: korset og krinoline, paryk og pudder
forsvinder, de talløse skjorter falder bort; atter smyger klæderne
sig i myge folder om de utvungne lemmer. Men stormen havde
ikke rørt bølgerne dybt nok: som kongedømmet og reaktionen
fulgte paa revolutionen, saaledes fulgte snart indsnøringen paa
den løse klædning, den vidtudstaaende klokkekjole paa det natur
lige foldekast. Det mest brogede kostumebillede byder det niti
lende aarhundrede: splittet og stilløs som det samlede politiske
og sociale liv. En ting alene syntes at være blevet et uund
gaaeligt attribut for den kvindelige klædning: panseret, som snører
barmen iveiret og hofterne ud. Ikke ved revolutionen, ikke ved
Rousseaus moralpræcliken, ja ikke engang paa Napoleons ord lod
det sig fjerne; dets undergang maatte forberedes af kvinden seiv.
Hun blev tvunget til at ernære sig seiv, og de sammenpressede
organer lammede hendes arbeidskraft; i kampen for tilværelsen
vokser hendes selvbevidsthed med hendes duelighecl, hun vil
klatre, ride paa bicykle, fegte og turne: panseret hindrer hende;
idet hun træder ud af de fire vægge, udvides ogsaa hendes aan
dige horisont: hun lærer at se, at opfatte skjønhed, at fordømme
snerperi; den selvstænclige kvinde ser mindre og mindre paa
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
