Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lily Braun: Kvindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindelighed ?
egteskabet som den eneste forsørgelsesanstalt, mandsfangst for
enhver pris synes hende mindre og mindre nødvendig; del
voksende kjendskab til livets og arbeidets betingelser river sløret
af deL paa grund af konventionelle løgne hemmelighedsfuldt lil
hyllede legeme: den myndige nutidskvinde ved, at hun ved ind
snøring af vigtige organer skader det ufødte liv i sit skjød og
underbinder dets moderlige livskilde. Konsekvensen af denne
udvikling er reform i klædedragt. «Mandlig-kvindelig» kalder
repræsentanten Oertel den i rigsdagen under bifald af den over
veiende majoritet. Altsaa ogsaa her: den stivnede vane gjælder
for kvindelig; uk vin de lig er det, som vil afpasse ogsaa de
ydre former efter de nye livsbetingelser.
Men har vi da ogsaa nye idealer at opstille ligeoverfor de
gamle afdøde, med hvilke deres forsvarere endnu ofte indjager
os en vis gjengangerfrygt? Er den nye kvindetype ikke endnu
altfor ung til at kunne aflægge et bestemt vidnesbyrd om sin
endelige udfoldelse? Jeg tror nei; jeg mener tvertimod, at vi,
ligeoverfor den store forvirring i værdsættelsen af de specifik
kvindelige egenskaber, er forpligtet til at tegne det nye kvinde
lighedsideal med mere og mere bestemte linjer. Midlerne dertil
giver os baade liv og digtning.
Fra Ibsen af og ned til de kunstnerisk værdiløse saakaldte
moderne forfatterinder er det den hede personlighedsdrift, som
gjennemstrømmer alle kvindelige fantasiskikkelser. Ønsket om
at blive noget, frihedslrangen, hådet til alle lænker behersker
de høiere klassers døtre, som vil studere, saavelsom arbeiderbarnet,
der fremfor det sikre tjenestepigebrød trods alle arbeidsløshedens
rædsler foretrækker fabrikarbeidets relative frihed. Konflikter
mellem døtre og forældre, som fortiden ikke vidsle noget om,
horer nutildags til dagens orden. Egteskabets baand løsnes, og
antallet af ulykkelige hustruer tager til. Alt dette vidner om et
voksende oprør mod autoriteter, kamp mod tjenerindestillingen.
Uafhængighed og det i den videste udstrækning synes mig
derfor at maatte blive grundakkorden i det nye kvindeligheds
begreb. Da afhængighed var kvintessensen i det gamle, saa
maa modsætningerne tørne mod hverandre.
Men ligesaa uundgaaelig er det ogsaa, at, ligesom den gjæ
rende most altfor ofte skummer over og unge bevægelser i sit
kraftoverskud kun altfor hyppig skyder over maalet, ogsaa denne
uafhængighedstrang ikke sjelden undervurderer æstetiske og etiske
grænser. Dette viste sig i den med rette spottede mangel paa
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
