Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Lykke-Seest: Lotti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOTTI.
EN NOVELLE.
Kandidat Bille kom ud fra «Grand» og plantede sig paa
hjørnet udenfor med stokken under armen. Det var
bagende varmt, gaden var hvid af støv trods vandvognene,
som holdt det gaaende uafbrudt, og paa bænkene langs
med parken sad folk og cløsede og drev.
Bille stod og saa paa de høie popler ret overfor, hvis
blade var i stadig bevægelse, skjønt intet vindpust var at
kjende. Flyttede saa blikket opover mod slottet og nedover
mod Egertorvet. Gabte og strakte sig.
Tja, saa var det det. Hvor skulde han egentlig drive
hen? Om der bare fandtes et sted, hvor tiden kunde rulle
lidt kvikt, denne elendige tid, som sneglede sig afsted. Huf,
denne kjedelige byen! Gud i himmelen skulde vide, hvor lutende
lei han var af hele stasen. Her gik han dag efter dag og
drog sig, blev fed af bare lede. Om formiddagen var det at
sidde paa sin hale nede i «deptet», og den øvrige tid gjaldt
det at slide sig igjennem med pjolter, mad og helse. Intet
evnede helt at fange ham, sind, sanser, tanker alt var
saa lige rundt eller lige kantet.
Tja!
Han kunde jo gjerne drive opover mod «uret», ligesaa
godt som at staa her, saa fik han da lidt motion. Og motion
kunde han vistnok trænge, for blodet i hans aarer var snart
saa tykt som blæk. Blæk ja, blæk var ordet, det forløsende
ord. Alt var blæk.
Da-han naaede «uret», stansede han igjen og vendte om
i - Samtiden. 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
