Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Lykke-Seest: Lotti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og han vidste, hvor hun elskede disse kvelder.
Ombord sad han og smaaærtede hende.
Lotti jæpte.
«Haha, du ved det ikke gudforbarmesig Lotti!»
P. Lykke-Seest.
tilgi vet. Kom, Lotti, saa gaar vi ombord; ikveld tager vi ud
til vört lille badested.» Han tog hendes arm.
Lotti smilte. Hun vidste intet deiligere end at sidde
den skumre høstkveld under lune trær, mens musiken
fangede hendes sind, og øiet kunde følge fjordens glitrende
speil, hvor grønne øer laa som i drøm, og smaabaadene
svømmede forbi med røde og grønne lys.
«Sig mig, Lotti, hvad heder hovedstaden i Bulgarien?»
Han 10. «Du ved det ikke, Lotti hovedstaden i Bul
garien?»
Men Lotti bare jæpte. For Lotti var gyselig uvidende.
Hun kjendte siet ikke til, at der var noget, som hed Bul
garien, hvordan skulde hun da kunne nævne hovedstaden.
Men Lotti trak paa skuldrene af hans bebreidelse og
satte trut mod ham.
«Fy, Lotti, ikke jæpe, snil pige!» Han fandt hendes
haand og trykkede den. «Sofia heder hovedstaden, Sofia,
barnet mit, husk paa det.» Og han tog Lottis arm i sin og
trykkede hende til sig, mens fjordbaaden kløvede de smaa,
snadrende bølger som en liden hval.
Kvelden skumrede til, det blev mørkt. Hele badestedet
med den lune, skyggefulde have var oplyst med papirlam
petter og lygter i alle kulører. Ikke mange mennesker. Han
og Lotti sad ene i et lysthus og dråk kaffe efter maden.
Musiken bruste udover fra et lidet flinkt orkester. Foran
dem laa fjorden stille og blank med øerne i silhouet mod
den grønblaa lysende vesthimmel. Lys glimtede fra fyr og
baade, og langt borte mod nord skin nede de elektriske bue
lamper fra havnen. Det var mørkt i lysthuset, hvor de
sad. En papirlygte hang og viftede i aabningen, men for.
maaede ikke at lyse op. Et svagt skjær fra den faldt paa
Lottis ansigt og blegrøde kjole. Han sad og røgte og havde
lagt armen rundt hendes liv. Hvergang han trak røgen til
sig, glødede eigaren og lyste op et kort sekund. Ingen af
dem talte.
Stille og varsomt strøg en varm haand rundt hans nakke,
og han kjendte Lottis bløde smaa fingre i sit håar. Hendes
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
