Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien som grundlag for den akademiske dan neise.
mangfoldighed, en urolig veksling af overgange, en rigdom
af systemer, midt i hvilke mennesket seiv træder frem som
eneste faste punkt. Faste punkt —ja er det saa? Giver denne
rigdom af fænomener, som afiøser hinanden, dette optog af
masser og kræfter, giver det en mulighed for fasthed og sam
menhæng i erkjendelsen; og mennesket seiv, dets maade at
føre sit liv paa, dets opgaver og dets maal, er det noget, som
alt ser klart, sikkert og fast ud? Mennesket, som har faaet
livet i dets* høieste form, ved det nu ogsaa, hvad det skal
gjøre med det, gjøre med dette sit liv? Ved mennesket det
ganske sikkert? Saaledes at det ikke gaar an at være men
neske, uden at elet er indlysende?
Disse to spørgsmaal: om enheden i den mangfoldige
tilværelse, og om grundloven for livsførelsen, de har altid
sysselsat det filosoferende menneske, og de staar der den
dag idag. Der har været leveret svar: Der er i tilværelsen
en eneste grundstørrelse: ur-atomet; det er fra første stund
af udrustet med tiere egen heder. En indre proces mellem
disse har grundlæggende differenseringer tiIfølge. Kræfter,
energiformer, som igrunden rinder af samme rod, grupperer
sig, griber i hinanden, paa et givet stadium frembringer stof
og kraft cellen, denne spalter sig i flere, dermed er livet ble
vet til, og af samme celler har tilslut sjæl og aand dannet
sig i direkte udvikling.
Her har vi et svar paa spørgsmaalet om tilværelsen, det
nyeste svar. Er det tilforladeligt? Kr der en materiel enhed,
som ligger til grund for alt det, verden byder paa? Vi ved
det ikke: Holder vi os til det, vi ved, er denne enhed illu
sorisk.
Vi lærer ingen saadan at kjende. Kohæsionskræfterne
er ikke seet at gaa over til straalende energi, den kemiske
affinitet er noget ganske andet end gravitation, der er ikke
noget ensartet fysikalsk grundstöt’ at tinde, vi har et helt tal
af elementer man regner ca. 70. Og seiv om der var et
grundstöt’ at føre alt tilbage paa, dunkelheder blev der i
naturen alligevel. Hvad er f. eks. beyægelse for noget, hvad
er rummet? Hvad afgjør de kvantitative forhold, hvad har
foraarsaget, at der i rummet er saa og saa meget af én stof
sammensætning, saa og saa meget af en anden? Spørgs
maal paa spørgsmaal, gaade paa gaade!
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
