Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse.
stof, som tilegnes, lærelyst og sløvhed hos eleven, alt dette
er jo spørgsmaal, som for enhver lærer faar praktisk betyd
ning. I det, som han faar vide paa dette punkt, ligger vink
for de metoder, pædagogen maa bruge, skal hans undervis
ning være frugtbar. Der er ogsaa en stigende forstaaelse
heraf; navnlig i Amerika søger man at drage nytte for under
visningen af talløse eksperimentelle arbeider, som anstilles
for at kaste lys over barnesjælen.
Men ogsaa nåar sees hen til de teoretiske studier, møder
man filosofien overalt. Historien er ikke blot tildragelsernes,
men ogsaa kulturens, ideernes, filosofiens historie sprogene
frembyder for psykologen det rigeste materiale. Vi ser
dem historisk opleve opsving og fortald i samklang med
folkesjælens historiske tilstand. Hvor karakteristisk er ikke
det norske sprogs forfald i tiden før Holberg eller forfaldet
inden det tyske sprog i det 14de og 15de aarhundrede! Og
inden sproget seiv, som det til enhver tid tales, hvor meget
stof afgiver det ikke for filosofisk eftertænkning! En egen gren
af logik og psykologi heder sprogpsykologi. En af de mest
fremragende nulevende filosofer, W. Wundt i Leipzig, har
begyndt udgivelsen af et bindsterkt verk over Vølker
psychologie. De første to bind handier om mimik og
sprog.
Ikke mindre udbytte faar vi, vender vi os nu til, hvad
•der var opført som næste studiegruppe, de teologiske og
religionsvidenskabelige studier. Beröringen mellem religionen,
som er et teologisk eller historisk, og etiken, som er et filoso
fisk emne, er iøinespringende. Det sidste motiv for den
moralske handling er en religiøs følelse. Men den rolle,
filosofisk dan neise kan spille, illustreres paa dette punkt og
saa paa anden maade. Et blik paa teologien giver i visse
maader et noksaa øde syn. Har man staaet ved en klippe
ud mod havet og seet paa uveirsdag, saa har man
•et billede paa, hvad jeg sigter til. Bølgen styrter sig mod
stranden den kastes tilbage. Det nytter ikke; igjen kom
mer den lige fuldt, lige rund og bryder paa; den næste gang
gaar den nøiagtig lige langt som første; det er et haabløst
spil, som dog aldrig vil holde op, og under alt dette er der
et brag og en støi, som var der ikke andet, som havde ret
paa ørens lyd. I religionsstudiet ser vi for en stor del den
67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
