Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse.
Derfor kunde ogsaa noget saadant ske, som det der
hændte for nogle aar siden: at en fransk missionær i Zam
bese sammen med rapporten om sin prædikantvirksomhed
blandt negrene sendte sin lærer i Paris en smuk samling
abehoveder til belysning af et bekjendt problem med hensyn
til menneskeslegtens afstamning. Ved vort norske universitet
faar teologerne mig bekjendt apologetik, men ikke filosofisk
veiledning. Der synes forøvrigt heri at være som tidligere
a f dr. Horn paapegt noget, som ikke er i orden. Da uni
versitetet blev grundet, var det meningen, at filosofi skulde
foredrages for teologerne. Filosofien i dens forhold til
teologien førte dengang gjerne navn af naturlig teologi.
14de januar 1832 approberede kollegiet en teologisk studie
plan, som indskjærper, at man allerede paa et tidligt stadium
skal studere religionsfilosofi; det heder: Først nåar man . .
er blevet bekjendt med resultaterne af religionsfiloso
fien og dennes historie, kan man hensigtsmæssigen forberedt
gaa over til et nøiere studium af den kristne moral, dog
matik etc.
Denne bestemmeise er støttet fra mest autoritativt hold,
iclet universitetsfundatsens § 32 udtrykkelig blandt de fag,
som kandidaten skal gjøre rede for, forlanger, foruden kriste
lig moral, det ovennævnte religionsfilosofiske fag, den natur
lige teologi, som den nu noget forældede nomenklatur lyder.
Denne fordring opfyldes ikke. Det er galt, at der er for faa
-anløbssteder, men værre er, at der springes over et stoppe
sted, som staar paa ruten.
Som 3dje gruppe anførtes ovenfor de naturvidenskabe
lige og medicinske studier. Sammen med de naturviden
skabelige kunde maaske ogsaa de matematiske nævnes; i
anvendt matematik, i mekanik, matematisk fysik og astro
nomi kommer f. eks. spørgsmaalet om de psykiske feilvirk
ninger hos iagttageren til ikke ringe betyd ning. Hvilke tal
rige berøringer naturvidenskaberne har med filosofiske
spørgsmaal, skal jeg her lade überørt. De heder her gjerne
metafysik. Der er for nærværende en tilbøielighed til at
løse de mere metafysiske spørgsmaal ud fra filosofien og be
handle dem enkeltvis i indledningen til de forskjellige special
videnskaber.
En særskilt omtale fortjener derimod medicinen. Inden
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
