Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Lidt om kvindernes bidrag til den norske litteratur fra 1814 til 1896
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om kvindernes bidrag lii den norske litteratur fra 1814 til 1896.
ikke mere end 5 (eller 6) kvinder, der leverer noget paa tryk.
Saalænge de er saa faa, kan man jo betragte de enkelte lidt
mere særlig. Den ældste af disse er da en fru Buckholm,
der allerede i 1793 havde udgivet nogle «poesier» og efter
1814 skrev enkelte digte i aviser og tidsskrifter; saa hen
des datter, som i 1817 lod trykke i Kjøbenhavn en liden reise
beskrivelse; fremdeles en dansk dame dersom hun skal
tages med—: en Julie v. Bielke, som i 1818 indgav til stor
tinget et lovforslag med begrundelse angaaende Røros kobber
verk, hvori hun eiede part; saa en ung jomfru Meyer,
som i 1822 skrev en liden sentimental novelle: «Fredensgenius» ;
fremdeles fru A. M. Schandorff, der i 1823 i «Morgenbladet»
leverede en artikel: «En Norges datter til sine søstre»,
indeholdende plan for en undervisningsanstalt for kvindelig
ungdom, denne dame fik siden i Kristiania grundlagt
«Eugenias stiftelse», hvis bestyrerinde hun blev; endelig
en Kristine Aas, der i 1829 udgav et mindeskrift: «Erin
dringer om provst Colban», hun medvirkede senere i
oprettelsen af flere asyler og skrev nogle sange samt nogle
geografiske smaa-arbeider. Det hele var, som man ser
ikke meget af litteratur.
Mellem 1830 og 1850 kommer vistnok ikke mange nye
forlatterinder til, kun 10; men enkelte af dem griber mere
ind, og særlig én staar endnu som den betydeligste kvinde,
der liidtil er fremtraadt i vor litteratur. Blandt disse 10 var
der 2, hvis religiøse skrifter havde megen anseelse i sam
tiden, nemlig Berte Ka nu tte Aar flot, som fornemmelig
skrev i 30-aarene, og bispinde Henriette Gi sle sen, a f
hvis fiere skrifter især ét blev meget læst, nemlig: «En
moders veiledende ord til sin datter» (1843). — Saa begynder
i 30-aarene den bekjendte Hanna Vin sn es at skrive.
Hendes navn er for nutiden især knyttet til den velkjendte
kogebog, der har havt en udbredelse som vel faa andre
bøger i vort land; men hendes samtids kvinder beundrede
hende mere for hendes noveller, som hun skrev under
navnet Hugo Schwarts. Større betydning havde hun dog
vel ved sin barnebog: «Aftenerne paa Egelund», der imid
lertid først udkom i 1852. De ældre eller lad os sige
gamle —, hvis barndom falder i den tid, ved, at de er hende
adskillig tak skyldig for den bog, saa fattig som tiden i
det hele var paa skrifter for børa.— Saa var der fremdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
