Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Lidt om kvindernes bidrag til den norske litteratur fra 1814 til 1896
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Immanuel Ross.
tidsbillede fra aarhundredets begyndelse. Imidlertid har jo
ogsaa Camilla Collett bidraget til denne litteralurgruppe ved
sine minder fra barneaarene om faderen og broderen.
Historien har kun én særlig dyrker, nemlig Cl ara
Tse hu dy. Men hvad hun har leveret, er dog ikke viden
skabelig historie, ikke historie i nogen høiere forstand. Det
er historiske monografier, hvor fragmentarisk en del
historiske begivenheder er grupperet omkring en enkelt per
sonlighed, som Marie Antoinette, keiserinde Eugenie etc.
Den forøvrigt som skjønlitterær fortåtter frugtbare Charlotte
Koren har ogsaa skrevet en historisk monografi, om Hen
rik den ottende og Anna Boleyn.
Her synes det mig, at man staar ved et punkt, der for
tjener nogen særlig opmerksomhed. At der ikke af kvinderne
er leveret noget videnskabeligt af betydning, kunde vel siges
at have sin grund i det hele anlæg af deres [undervisning
og uddannelse indtil den senere tid, skjønt jo videnskabens
kilder har staaet væsentlig aabne for dem som for mænd,
og hvis trangen eller drageisen i denne retning havde været
der i nogen større grad, havde den havt anledning nok til
at ytre sig; men det kan særlig undre, at en litteraturgren
af saa almenmenneskelig interesse som historien synes at
have saa liden dragende magt over kvinden og har fundet
saa sparsom dyrkning. Man kan jo vistnok sige, at den
historiske interesse og studiet af historien kan være der.
om den ikke fremtræder i litterær produktion. Men det er
dog saa, at nåar en sterkere interesse er tilstede hos flere,
vil den gjerne ogsaa udtale sig, faa en ligefrem ytring litterært.
Der er ogsaa andel, som synes at tyde paa, at kvindens hi
storiske sans ikke er meget vaagen; det synes at komme
frem i hendes ræsonnement baade i tale og skrift. Hvor
skarpt og fint formet ræsonnementet end kan være, saa
bunder det lidet i historisk betragtning, er almindelig tem
melig abstrakt, apriorisk, og har let for at slaa over i fan
tastisk overdrivelse. At den historiske sans og interesse er
liden hos kvinden, er ikke heldigt, særlig ikke, nåar hun
mere og mere kaldes til at tåge aktiv del i det sociale ar
beide kommunalt og vel forholdsvis snart ogsaa i det
sociale arbeide statsborgerlig. Hvis det kun er en sansens
slumren, er der jo al opfordring for hende til at se at faa
den fuldt vaagen.
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
