Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: In memoriam (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
Gustav Storm var intet af, hvad man pleier at kalde en
glimrende personlighed; hans samtale var jevn og rolig, uden
spirituelle overraskelser; som forelæser var han klar og veg
tig, men ikke veltalende; som fortåtter forsmaaede han ethvert
stilistisk bestikkelsesmiddel.
Det artistiske laa ham i det hele fjernt; han levede et helt
liv i den nærmeste nærhed af god musik uden at faa nogen
dybere forstaaelse af den; han reiste meget og havde seet
alverdens gallerier, men bildende kunst blev intet moment i
hans liv; han levede i et sjelden smagfuldt hjem, men
det skyldtes udelukkende hans trofaste ven, ekspeditionschef
Grønvold, med hvem han boede sammen i 33 aar; seiv var
han nøisom som en spartaner; med en god arbeidsstol, et
stort skrivebord og et tilstrækkeligt bibliotek var hans væsent
lige fordringer til livet tilfredsstillet.
Hans lidenskab var sandhed, en stille, rolig glød, som
brændte uden ophør og var kjernen i hans intelligens og
hans karakter, sjælen i hans videnskabelige arbeide og hans
daglige liv. Af naturen var han rigelig udrustet: en vældig
hukommelse, en sjelden iagttagelsesevne, et sundt og sikkert
judicium, et betydelig kritisk opdagertalent, store administra
tive anlæg og en til det sidste aldrig svigtende arbeidskraft.
Og hans evner var lykkelig afbalancerede; der var intet, som
forstyrrede samspillet i denne sunde, klare sjæl, ingen nervø
sitet, som omtaagede hans dømmekraft, ingen eksaltation,
der fristede ham til overdrivelse. Han lod sig ikke bestikke
hverken af stemninger eller af sympatier, ei heller af tanken
paa magt eller ære. Det eneste, det for ham kom an paa,
var ganske uinteresseret at finde ud det, som er; han
var den sagligste mand, jeg har truffet.
Herved kom Gustav Storm paa en maade til at indtage en
noksaa enestaaende plads i vort samfund. Hans sandheds
kjærlighed forbod ham som historiker og videnskabsmand
at opgive noget af sin fri hed ved at stille sig i et partis
rækker; og i den tid, da de politiske bølger gik paa det
nøieste, var der derfor ogsaa dem, som fandt ham lunken
og halv og karaktersvag; man forstod ikke, at der skal
karakterstyrke til at holde sig ædru i en flok af berusede.
Efterhaanden skjønte man dog, at man ikke kunde und
være en saadan kraft, og lidt efter lidt blev Gustav Storm,
uden at træde synderlig frem for offentligheden, i al stilhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
