Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Gustav Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
med, og jo mindre dens historie er bearbeidet. Der kræves
ved siden af den politiske og økonomiske forstaaelse og det
filosotiske grundsyn ogsaa andre egenskaber, som den mo
derne historiker ikke har nogen særlig brug for. Det, som
kaldes historiens hjælpevidenskaber, fordrer en, man kunde
næsten sige, uforholdsmæssig stor pläds. Den, som giver sig
af med fortidens historie, maa være hjemme i sprog, i arkæ
ologi, i myntvæsen, i geografi og i en hel del andre ting,
som i sig seiv ligger udenfor det historiske studiums ramme.
Saaledes maa f. eks. den, som sysler med Ægyptens eller
assyrernes historie, først og fremst være sprogforsker, arkæ
olog og kunsthistoriker. Sel ve arbeidet med at indsamle og
forståa kilderne er her saa vanskeligt, at dette vil optage hans
meste tid. Den historiske fremstilling kommer først i anden
række. Men ogsaa ved studiet af vört eget folks fortid
kræves der lignende egenskaber.
Den mand, som har grundlagt studiet af vor gamle hi
storie, er, som bekjendt, Peter Andreas Munch og ved siden
af ham Rudolf Keyser, som var den, der egentlig indførte
studiet hos os. Det vældige grundlægningsarbeide, som P.
A. Munch har udført, skyldes ikke bare hans geniale kom
binationsevne, som gjorde, at han saa at sige intuitivt næ
sten overalt anede sandheden; men det skyldes kanske fuldt
saa meget hans merkværdig udstrakte kundskaber i alle
historiens hjælpevidenskaber.
Gustav Storm blev den af vore historikere, som nær
mest kom til at tage arven op efter P. A. Munch. Efter
alt at have udfoldet en betydelig videnskabelig virksom
hed blev Storm i 1877 professor efter den som menneske
begavede og interessante, men som videnskabsmand ikke
særlig fremragende eller metodiskeLudvig Kristensen Daa.
Daa var skabt til at være bladmand og politiker, medens Storm
netop var den metodiske videnskabsmand. Gustav Storms
forskningsomraade blev lige fra begyndelsen af nærmest vor
gamle historie. Hans maal var – bevidst eller übevidst
at udfylde og uddybe P. A. Munchs arbeide, og meget nyt land
er det, han ved sit arbeide har indvundet for videnskaben.
Han har seilet med Leiv Eriksson fra Grønlands jøkler til Nord
amerikas strande og med haalogalændingen Ottar forbi Nord
kap til det hvide hav og har faret i Østerled til Konstantinopel
med Harald Haardraade. Han har gjort Snorre Sturlassøn
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
