Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Gustav Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Storm.
de alle: skjønhed, medens det ydre netop i høi grad vekslede
hos kongeætten.»
Det vigtigste afsnit af dette Storms arbeide er dog kan
ske slutningen, om «Forholdet mellem kilderne og de enkelte
afsnit hos Snorre». Her kommer mere end noget andet
sted Storms kritiske og sigtende evne til sin ret. Han
gjennemgaar «Heimskringla» kapitel for kapitel og viser, af
hvilke kilder Snorre har øst, hvad der er historisk paalide
ligt eller ialfald sandsynligt, og hvad Snorre seiv har til
digtet. Storm har gjennem dette sit arbeide gjort Snorre
Sturlassøn og hans historieskrivning levende og forstaalig
for os. Han har vist, hvordan det mægtige verk, vi kalder
«Heimskringla», harmonisk er vokset op som blomsten af
den islandske sagaskrivning. Men Gustav Storm har gjort
endnu meget mere for at øge vort kjendskab til Snorre og
dette hans livs hovedverk. Snorres gamle oversætter Peder
Claussøn Friis har han bl. a. ogsaa skrevet om, og dennes
arbeider har han udgivet. Og ligesom Undalsprestens over
sættelse i sin tid var en virkelig folkebog, saaledes har
Gustav Storm ved sin egen Snorre-oversættelse, prydet som
den er med billeder i sagaen s aand, udført af vore første
kunstnere, paany gjort «Heimskringla» kjendt og elsket af
hele det norske folk. Og Storms arbeide er ikke som Jakob
Aalls og P. A. Munchs gjengivelser af Snorres kongesagaer
bare en oversættelse ; det er ved siden deraf ogsaa et selv
stændigt arbeide, fuldt af oplysende anmerkninger og af
karter, som i høi grad letter og øger forstaaelsen. Lige
som P. A. Munch var Gustav Storm ogsaa en udmerket
kartograf.
Gustav Storm var i det hele, kanske mer end nogen
anden, hjemme i den gamle norske litteratur. Han tog
doktorgraden (i 1874) med et arbeide, som ligger paa græn
sen a f historien og litteraturhistorien, nemlig om «Sagn
kredsene om Didrik af Bern og Karl den store hos de nor
diske folk». En tid havde han ogsaa offentlig understot
telse for at udarbeide et verk over den norrøne litteratur
historie. Det er et stort tab, at dette arbeide aldrig kom
til at udføres. Storms historiske uddannelse, hans fine
litterære forstaaelse og hans kritiske evne vilde have gjort
ham særlig skikket til en slig opgave.
Som jeg alt har nævnt, havde Gustav Storm mer end
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
