Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nini Anker: Tre bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nini Anker.
stam har kan hænde med et gjenskin over sin stil af den
anden med kyndige hænder tømret den gaard, hvor Nils
Tufvesson og hans moder lever, arbeider og bukker under
for det, der er sterkere end dem seiv.
Men hvad der i Selma Lagerlöfs «Jerusalem» blusser og
gløder med vekslende magt og skjøn hed, og hvad der i Geijer
stams «Nils TufVesson» flammer med ond, fortærende lue
det brænder jevnt og stille gjennem Gustav Frenssens mæg
tige bog og efterlader et indtryk, som ligger det selvop
levede skuffende nær. Hans pen er at sammenligne med
kobberstikkerens stift, og det, der gjennem hans tanke
resultaters rigdom skimtes af hans kunstnertemperament,
det minder om en anden tysk kurtstners: han, der afslog
Venedigs 200 aarlige dukater for at suite videre i det land,
han elskede Albrecht Diirer.
Kjærlighed til landet til «die Marsch», «die Heide»,
«das Roggenstiick» hvor hans bønder lever kjærlighed
til deres sägn og skikke, tro paa sagnene og ærbødighed for
skikkene det er den modnende sol i Frenssens bog. Hans
fantasi er naturbunden og hans elskov den naturlige hans
gru for døden er menneskets, og han legemliggjør den, som
Diirer legemliggjorde den i «Ritter, Tod und Teufel». Men
hvor Selma Lagerlöf ikke kan modstaa at lade sin egen bro
gede fantasi stille det sandsynlige i skygge, og hvor Geijerstam
vaager saa strengt over, at end ikke den mindste stavelse
udenfra skal forstyrre hans temas knaphed, saa dette næsten
bliver knebent der bøier Frenssen sin billedrigdom in
stinktivt (og derfor altid rigtig) ind under folkefantasiens lov,
og med djerv og sikker haand giver han sin støbning liv.
Hans billeder er som hine æsker, børn jubler over den
ene gjemmer den anden, og den anden gjemmer den næste
og saaledes videre inden det samme enkle emne: arbeids
mennesket liv. Hans haand famler ikke: hvad der ligger
fore og kommer næst, tager han selvfølgelig op og sætter
det i række med det allerede skabte; og hans arm er sterk
af fryd der, hvor han kan lægge et stykke af menneskets
store jordiske elskov ind til det øvrige en elskov, der er
sedelig, fordi den er sund.
Jörn Uhl, Ingmar Ingmarsson og Nils TufVesson er brødre ;
de handier i det givne øieblik ud fra de samme forudsæt
ninger, og de falder paa samme maade, naar fristeisen kom-
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
