Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Schiick.
og vi kan i saa henseende sammenligne hans arbeide med
vore dages videnskabelige forfatterskab. Dette har vel i
regelen sin oprindelse i den videnskabelige interesse, men
der findes ogsaa en økonomisk motor, seiv om denne kan
ske ikke altid ligger klart i dagen. Man merker den, om
man f. eks. læser nogle aargange af redegjørelser for univer
siteternes videnskabelige virksomhed. Man støder da kanske
pludselig paa et forfatternavn, som man ikke har seet noget
til paa flere aar, og tinder en hel række af skrifter af hamT
hvis trykning i heldigste tilfælde er skeet gratis, men som
ikke sjelden har forvoldt forfatteren store udgifter. Denne
hastig paakomne virksomhedsiver synes os til en begyndelse
uforklarlig, men gaaden tinder snart sin løsning: det er et ledigt
professorat, som søges, ogskrifterne er prøveskrifter, for hvilke
honoraret senere beregnes at ville flyde ind i form af aarsløn.
Uden at gaa sandheden for nær, tror jeg, at man kan
betragte ialfald en del af middelalderens teologiske arbeider
som saadanne prøveskrifter, forh.ttede med tanken paa et
eller andet fedt embede. Ogsaa i middelalderen var det paa
befordringsstigen af betydning at ansees for en lærd mandr
og de store universiteters rekommendationslister eller røtuM,
som indsendtes til paven, havde næsten karakteren af vore
underdanige forslag til regjeringen, som jo i almindelighed
pleier at paafølges af en udnævnelse. Ry for lærdom var
saaledes ogsaa den gang en valuta, som kunde omsættes
i klingende mynt.
Under renaissancen bliver dette endda mere fremtrædende,
og man kan ikke andet end beundre det talent, livormed den
tids litterater forstod at passe sine finansielle anliggender,
Petrarca, Lauras smægtende sånger, gik i spidscn og vor
saa heldig lidt efter lidt at tilvende sig en hel række ind
bringende kanonikater og andre sinekurer, som ikke for
pligtede ham til nogen ting, men ikke desto mindre gjorde
ham til en uafhængig, næsten rig mand, som uden tanke
paa næringssorger frit kunde ofre sig for sine studier og
samlinger. Enhver plads, som krævede virkeligt arbeide, som
f. eks. et paveligt sekretariat, afslog han stolt under fore
givende af, at han vilde være en fri mand og ingen slave,
men derimod undsaa han sig ikke for at tåge imod, ja end
ogsaa søge embeder, som ikke paalagde ham andre pligter
end at hæve gagen.
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
