- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
174

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Macody Lund: Da grundmuren sank

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hun blev staaende stille og se ud.
Det er en evighed.
Fr. Macody Lund.
Fr. Macody Lund. Da grundmuren sank.
lende. Hun stod som i drømme, var dette virkeligt?’
Var drømmen virkelighed?
Baaden kom saa nær, at hun kunde rope. Hun aab
nede vinduet. Hele dagens fryd og spænding samlede sig
for hende i ét ord, som hun slyngede som et favnende lasso
kast udover baaden : Jørgen !
Jørgen løftede paa sig udaf en vase, som faldet til seilet
var kommet i og skulde til at svare
Men bag menneskenes vær laa heien høi og mørk, hvor
vinden lumsk boltrede sig sammen og viftede med græs
totterne. Med et gjorde den tigerspranget. Den kaster
sig over baaden, fylder seilet og krænger den tungtlastede
baad, hvorfra istedenfor Jørgens svar lyder rædselens skrig,
og farer blaaviolet videre bortover sjøen og tager skriget
med sig, som ingenting var. Hvor baaden havde været,
var bare vand, som rørte og skvulpede sig lidt og lagde sig.
Hun blev staaende som fjetret af rædsel og spænding
og ventede. Endelig kom der en op, der den anden;
det er ham! Hun springer ud, ned i fjæren. Der er sat
baad ud. Nei, det var ikke ham. Hun venter.
Hun blev staaende dum og idiotisk og se, hvor baaden
forsvandt, stum indtil hun styrter om i et skrig.
Svigerforældrene stod hos og lagde eddikeomslag paa
panden og strøg hende varsomt over hovedet, medens hun
laa stille og bleg med et blik, som var saa langt borte
uden følelse, uden graad.
Alt var borte; det var, som hun sank, eller verden
sank. Alt var borte lange aars arbeide, lange aars haab.
Der var bare en tyngende tomhed igjen, intet uden tom
heden, en knugende, intetsigende tomhed den, som naturen
flygter for, men som det kun er menneskene givet at kjende.
Hun kom til sig seiv først tire dage efter
Den hun ventede, kom ikke bare bobler af og til
174

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free