Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902 - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
sin rod i de virkelige forhold. Ingen romantik er blevet grun
digere revideret af virkeligheden end den danske. Foreløbig
merkedes kun slaget: matheden, bitterheden, tvilen.
Der er én redning for et lidet folk, som er blevet haardt
tilredt, ribbet i sin aandelige velstand, skuffet i sine kjæreste
illusioner, fattigt paa alt undtagen paa sorg. Og det er at
vende blikket udåd, søge förnyelse der, hvor livet leves ster
kere. Der var for danskerne kun ny bitterhed at hente af
landets egne traditioner. Fortiden kaldte blot det sørgelige
billede af nutiden mere levende frem. Den Grundtvigske
lære om den nordiske kraft, som skinnede i forfædrenes be
drifter, klang som ironi for den klogere iagttager af nyere
dansk historie en grusom ironi. Enhver revanchetanke,.
enhver chauvinisme, enhver noksaa liden storhedsdrøm havde
tyskernes uendelige overmagt kvalt i fødselen. Her var intet
at leve paa. Men danskerne havde en anden formue end den
nationale. De er ien vis forstand Europas mest civiliserecle
folk. Ingen nation sidder inde med et saadant fond af alsi
dig forstaaelse af det frem mede, af kosmopolitisk kundskab
og smidighed. Det er de europæere, som kjender Europa
bedst, Efter det store nederlag var der for danskerne en red
ning i at opsøge det frem mede, som i virkeligheden ikke var
dem fremmed, at følge de store brydninger derude i Europa,
at studere den europæiske kunst til bedste for sin egen. Det
er dette, Georg Brandes har gjort i sine «Hovedstrømninger».
Dernæst maatte den grundstemning, begivenhederne i
1864 affødte, nødvendig frem ka lde en reaktion, ikke blot mod.
den nationale romantik, men mod selve det romantiske.
Virkeligheden havde trængt sig saa übarmhjertig ind paa
det danske folk, at det ikke var muligt at lukke øinene. Det
blev ude i Europa særlig den nye energiske realistiske
bevægelse i kunsten, som vakte de danskes interesse. En
bestemt tidsstemning gik her i forbund med et bestemt ka
raktertræk hos den danske race, dens sunde virkeligheds
saris, dens gemytlig kloge skepsis, dens praktiske gemyt, som
endog midt i romantiken nu og da havde stukket sit muntre
hoved op. Den danske romantik havde været mindre roman
tisk end nogen anden. Nu fandt det danske lynne et natur
ligt og kraftigt udtryk i den moderne realistiske digtning.
Det var atter Georg Brandes, som frem for nogen blev det
danske folks veiviser. Skjønt hans virksomhed har været af
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
