Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902 - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902.
betydelig og delvis meget interessant virksomhed. Dommen
om hans digteriske evne har faldt forskjellig. Sikkert er det,
at det fond af viden, af erfaring, af menneskekundskab, der
er nedlagt i hans bøger, er særdeles vegtigt. For mig staar
han, med sin klare, kjølige stil, der ofte griber saa fast om
gjenstanden, sin rolige og bitre skepsis, sin dybe interesse
for det menneskeliv, der paa samme tid saarer og tiltrækker
ham, sin smidige og mangeartede evne, der fører ham snart
mod politiken, snart mod digtningen, særlig den dramatiske,
snart mod den kunstneriske kritik, som en af de mere inter
essante litterære typer fra det moderne liv, en type, som ikke
har noget steikt dansk særpræg, men som er meget karakter
istisk for elet kosmopolitisk danske, for den alsidig udvikléde
europæer, der gjør sig sterkt gjældende just i det moderne
danske aandsliv.
Inden den slegt, som i ottiaarene følger de veie, Georg
Brandes havde optrukket, faester opmerksomheden sig efter
de nævnte først og fremst ved Herman Bang. Han hørte til
de lidt yngre, han havde været elev hos gjennembruddets
mænd, særlig hos J. P. Jacobsen. Det blev ham, framfor
nogen anden, der i den nye kunst fremhævede det impres
sionistiske element, hos ham gaar digtningen et skridt videre
henimod malerkunsten, han lader sine personer springe
frem som af et lærred, et lærred med brogede, undertiden
skrigende farver. Sensibel, nervøs, undertiden hysterisk
eiede han en uomtvistelig koloristisk evne og en stor psy
kologisk følsomhed. Han er artist, men med let sentimen
talt anlæg, det objektive i den moderne realisme er aldrig
gaaet ham helt i blodet. Han føler heftig med sine personer,
og han lader dette skinne igjennem. Virkeligheden spiller
paa hans nerver, og det er denne musik, der klinger igjen
i hans kunst.
Efter Herman Bang kom der flere yngre, som hver især
viste talent: Peter Nansen, Johannes Jørgensen, Gustav
Esmann. Alle fulgte de til en begyndelse «det moderne
gjennembruds mænd». 1 sin lille novelle «Gammel gjæld»
udviklede Gustav Esmann med kræsen stilkunst en behersket
og fornem sentimentalitet, en livstræthed, der søger hvilen
med skjøn og overlegen ro, i «En fremmed» berettede Jo
hannes Jørgensen om ynglingen, der higer livsbegjærlig mod
den store by og dens glæder, mod alt det hemmelighedsfulde
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
