Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902 - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svingninger og stemninger i dansk litleralur 1870—1902.
•deres virkelige natur, pynte den, til den bliver ukjendelig.
Med stor djervhed havde Flaubert, brødrene Goncourt og Zola,
-den moderne romans mestere, gjennemført denne grundtanke
i sine verker. Og de havde fæstet opmerksomheden ved det
fysiologiske, Goncourt sterkere end Flaubert, Zola otter ster
kere. Med Zola hovde den psyko-fysiologiske videnskabs aond
gjennemtrængt nutidsromanen. 1 klassisk klarhed fremtraadte
denne moderne naturalisme hos en af de yngre, hos Guy de
Maupassont. Hon afslutter udviklingen. Hans digtnings
sjæl er hedensk. I sin form forlader han det udstykkede
•detaljstudium og de mange farvenuanser. Hans kunst er
episk.
Mod realismens sandhedskrav havde der imidlertid reist
sig en opposition, som i nye former varierede gamle roman
tiske tanker. Indvendingerne samlede sig væsentlig i to ret
ninger. Nogle benegtede, at den psyko-fysiologiske betrogtning
of mennesket overhovedet indebar sandheden, idetmindste
ikke den fulde sandhed. De kræfter, der bestemte et menne
skes skjæbne, var overhovedet skjulte for menneskets blik.
Forholdet mellem sanserne og det sjælelige var høist uklart.
Der var en hel verden i mennesket, som ikke lod sig be
stemme eller forklare ved fysiologiske fænomener. Just den
skarpe analyse, der vor et særkjende for realismen, førte til
en tvil, der virkede opløsende for selve den realistiske kunst.
En ny skare digtere fordybede sig just i de sjælelige hemme
ligheder, hvor den fysiologiske videnskab stod magtesløs, i
menneskets sjælelige underbund, sjælens dunkle natside.
Saa var der endel andre, som angreb realismen fra en
modsat kant. De mente, at elet kunde være ligegyldigt, om
realismen indebar sandheden, om den svarede til virkelig
heden. I digtningen skulde mennesket just søge bort fra
virkcligheden. Her skulde det nyde sin aands frihed, skabe
sig en uafhængig skjønhedsverden, tinde de glæder, som
virkeligheden negtede det. Som man ser: den inderste grund
tanke i romantiken. Kun var det materiale, digterne forføiede
over, den kreds of forestillinger, de beherskede, blevet mægtig
forøget gjennem reolismen. Seiv hos de dristigste moderne
fantaster merkes det, at de er fødte og udviklede i natur
videnskobens det 19de aarhundrede.
Endelig var reaktionen mod realismen en naturlig reak
tion mod denne retnings særegne svagheder, det undertiden
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
