Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902 - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
smaalige detaljstudium, den udvortes overlæsselse, den over
flødige plads, man indrømmede det fysiske. Man betonede
ligeoverfor dette interessen ved de store linjer, det samlende
billede, symbolet, der fortalte saa uendelig meget mere end
de mange streger, fortalte det, som stregerne aldrig kunde sige.
Til disse kunstneriske idéer svarede der ogsaa paa andre
omraader nye stemninger. Det moderne demokrati havde
intetsteds opfyldt de forhaabninger, man stillede til det. Op
timisterne led nu under skuffelsen. Nogle søgte videre, til
nye drømme, socialisme og anarkisme. Andre fyldtes af
mistro og bitterhed. Samtidig fandt de mænd, der aabent
udtalte sin foragt for masserne, sin mistillid til flertallet,
mere og mere gehør. Efter læren om folkesuveræniteten og
flertallets ret, massernes frigjørelse kom Nietzsche og hans
aristokratiske radikalisme. Ogsaa i den danske litteratur
havde den politiske frihedsbevægelse spillet en betydningsfuld
rolle. Det var de samme mænd, idetmindste den samme kreds,
der havde gaaet i spidsen for baade den litterære og den poli.
tiske reform. Nu indtraadte der paa det politiske omraade
skuffelse og stagnation, dels under paavirkning af hele den
aandelige atmosfære ude i Europa, dels under indflydelse af
de særegne danske forhold: forfatningskampen, som intet
resultat vilde give, og den opløsning, selve venstrepartiet under
gik, bondekonservatismen, der gjorde front mod europæerne.
Ogsaa paa et andet omraade end det politiske merkedes
reaktionen. De store videnskabelige opdagelser havde virket
saa sterkt paa mange svagere hoveder, at de ikke gjorde sig
rede for, hvor uendelig meget der endnu var og altid vil blive
utilgjængeligt for det menneskelige øie. Mange mente, at
den moderne videnskab tilsidst maatte kunne løse alle gaader.
Eftersom man hk følelsen af, hvor lidet man dog vidste,
hvor usikre de solideste videnskabelige hypoteser dog allige
vel var, og ikke mindst, hvor den menneskelige viden stod
afmægtig ligeoverfor den menneskelige nød, den sociale elen
dighed maatte der komme et tilbageslag. De svage og
trætte søgte da uvilkaarlig hjem til de gamle skjulesteder.
Skuffede i sin tro paa videnskaben, i sin tro paa demokra
tiet, enerverede af den subtile sjælelige analyse, mætte af
naturalismen, den brede udmalen af det fysiologiske, nærmer
de sig til kirken. De hengiver sig i religiøse stemninger,
der hos de allerfleste kun er stemninger, en afveksling og
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
