Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902 - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svingninger og stcmninger i dansk lilleralur 1870—1902.
kunde man imellem merke, at han havde et sideblik til den
sociale nytte, at der ikke bare skulde forklares, men ogsaa
belæres.
Her var elet, at der omkring 1890 förekom et virkeligt
omslag. Ved den tid bliver tendensdigtningen, som i sin
oprindelse kun var et forsøg paa at overføre den franske so
siale roman til Norden, at give en skildring af vore sociale
forhold med et aktuelt problem som rygrad, men som siden
tog saa ukunstneriske afveie, lykkelig skrinlagt,
I Sverige vender i løbet af nogle faa aar den ene efter
•den anden af litteraturens betydeligste raænd, Heidenstam,
Levertin, Ola Hansson, sig energisk mod tendensdigtningen.
Det er sandsynligt, at deres ord ogsaa har været medvirkende
til at bestemme de unge norske forfatteres holdning. Saa
daarlig den aandelige samfærdsel mellem «broderlandene»
havde været, kan man fra ottiaarene merke, at forbindelsen
bliver livligere, og det er utvilsomt, at just de nævnte svenske
forfattere og naturligvis ikke mindre Strindberg har
øvet en ganske betydelig indflydelse paa unge nordmænd. I
Danmark, hvor tendensdigtningen aldrig havde antaget den
grovt udvortes karakter, og hvor den artistiske sans var langt
finere og sikrere udviklet end i det øvrige Norden, forsvandt
den socialt belærende litteratur uden synderlig larm. Drach
mann forrettede ved begravelsen.
Den danske litteratur, som er spiret frem efter 1890,
giver et livfuldt og broget billede: en række af personlighe
der, der har udfoldet sig frit, kunstnere, der hver følger sin
individuelle opfatning i dyb ærbødighed for kunsten. I kunst
nerisk syn, i smag og kunstform, i temperament er de unge
digtere hinanden saa ulige som vel muligt. De har tilfælles
den artistiske interesse, en intens glæde ved formen, ved
sprogets hellige dyrkelse. Ved siden af Helge Rodes alvor
lige og tankefulde ansigt, grublende over menneskesjælens
gaader, ser man Gustav Wieds lystige træk, en dristig og
fantasifuld karikaturtegner, der under al sin spas har gjort
dybe greb ind i menneskehjertets løndomme. Der staar
Peter Nansen, den sikre skildrer af det mondæne Kjøben
havn, hvis digtning paa samme tid eier det 18de aarhundredes
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
