Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Had
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas R Krag.
«Ja ... eler er mere . . . Og du skal faa høre mere. Jeg
skal tale rolig . . .
Det glippede! Hører du? . . . det hele sank, blev øde! . ..
Hvorledes det gik til? . . . Jo, jeg reiste ofte. Jeg havde en
bestilling, som krævede reiser. De var ikke lange, men mange.
Jeg kom engang hjem fra en af disse reiser. Hun var ikke
hjemme. Hun var borte. Der laa et brev og ventede mig.
Hun kunde ikke være hos mig mere, skrev hun. Hendes
liv hørte en anden til. Hun havde taget feil, da hun troede,
hun elskede mig. Jeg havde blot rørt hende dybt ved min
ulykke. .. Hun vilde gjerne ofre sig for mig, men hun kunde
ikke. Livet kaldte hende for sterkt. Hun elskede.
Og hun nævnte den mand, som havde aabnet hendes
øine . . .
Brevet sluttede med at sige, at hun vidste, jeg ikke vilde
tilgive hende. Hun vilde ønske, at vi aldrig maatte sees mere.
Jeg sank sammen i en døs. Alle tauge brast. Jeg sank
ned paa bunden igjen . . .
. . . Jeg ved ikke nåar; men jeg vaagnecle omsider. Jeg
saa en gråa dag. Jeg saa den. Den laa omkring mig. Jog
var svøbt i denne øde dag som i et liglagen . . .
.. . Der gik dage, der gi k aar — übegribeligt .. . Tænk
der gik aar! . . . Jeg saa mig om i verden. De fleste men
nesker var mig ligegyldige. Mit sind var saa glemsomt og
aabent. De folk, jeg traf, gik ud og ind . . . Men længst
incle hos mig havde jeg to muret inde ... iet rum .. . hører
du ... i et übrydeligt rum, som var lukket . . . lukket med
dobbelte jernskodder ... og i rummet var der mørkt ... og
der havde jeg dem! der sad de! de to mennesker, som havde
krænket mig . . . hører du . . . som havde krænket mig,
den af Gud merkecle . . . forstaar du, at jeg havde spærret
dem inde i det mørke rum?
. . . Du svarer ingenting! Hvad? Da vil sige, at disse
to nød sin lykke? ... at netop min gale lidelse virkede paa
dem som feber? . . . Du vil sige, at deres kjærlighed var
almægtig ... at de feberhede dage siden lyste for dem som
en varde? . . . Aa, kanske de alligevel afogtil havde ønsket
den varde sluknet! Mon de ikke af og til gyste, nåar de saa
den? . . . Aa, jeg sendte onde ønsker efter dem! onde bøn
ner, onde ønsker. Jeg spandt dem ind . . . onde ønsker,
onde bønner uafladelig . . .jeg spandt clem ind.»
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
