Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Ledende mænd i italiensk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
i kommunestyret og siet ikke at ha til hensigt at opfylde
de løfter de hadde git før valget; man sa bent ud at
denne slaphed skrev sig fra frygt for at miste det penge
tilskud, som deres «arbeidskammer» oppebar.
Disse to fraktioner samler sig om Turati og krimina
listen Enrico Ferri.
Der er i grunden noget indolent og lidenskabsløst ved
Turatis personlighed, noget seigt despotisk; kanske det ikke
var saa stærkt fremme før, da han blev forfulgt og efter 98-
revolten sat i fængsel sammen med de andre. Han kræver
god disciplin i sin skare; derfor lar han sig nu vælge tre
tire gange op igen i sin valgkreds og frasiger sig kammer
hvervet, for at gøre skaren tættere og gi valget vægt, nåar
han saa endelig bekvemmer sig til at svare ja. For ham er
«stat» i grunden et ukrænkeligt begreb. Socialismen er mer
og mer blit ham en videnskabelig disciplin, og siden
grupperne i fællesforeningen begynclte at skille lag, er han
i sine taler begyndt at fremholde stærkt nødvendigheden av
«educazione politica», noget man ikke hørte om tidligere, da
den ifølge sägens natur var meget mindre end den nu er;
dette med kultur anvendes jo ofte ogsaa her sydpaa for at
skræmme, nåar de første tegn til differentiering viser sig.
Turati taaler ikke sprang, ligesom hans tæt sammen
føiede artikler i hans ugeskrift «Critica socialc» ikke taaler
det. Lidt. tung logik, lidt kompakt, en indolent logik; men
dialektisk blændcnde man kan maaske merke at han
især har læst megen engelsk filosofi og social-literatur. For
øvrigt gir han ved sin optræden den senere tid indtryk av
en mand som vil ind igen i det «gode selskab», — muli
gens spiller Millerands lysende endeligt ind.
En helt anden skikkelse er professor Fe rr i; der er
noget üblondet romansk ved ham, en væver mand, fuId av
kast, som handler paa impuls; lian synes i det hele at
være den blandt alle italienske politikere som har færrest
bagtanker. Han er en stor taler, slagfærdig; der er gnist i
hånsord, og hans organ er bøieligt, fuldt av tone. Netop en
taler saadan som italienerne nyder ham. En agitatorisk
kraft. Han førte an i kamret obstruktionen mod Pelloux,
en stund socialistpartiets første tillidsmand som i sin tid,
dengang hele redaktionen sad fængslet, alene redigerte
deres hovedorgan «Av.anti» i Rom. Man føler at han ifølge
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
