Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litterær oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
I «Doktor Gabriel Jahr» synes Kineks store og eiendommelige
begavelse mig at være naaet frem til en klarhed, som man har savnet i hans
tidligere verker. I det mylr af syner og iagttagelser, af sjælelige og sprog
lige fund, som Kineks bøger stiller tilskue, synes mig ikke sjelden det væ
sentlige, det mest interessante, verkets idé eller det inderste og afgjørende
i menneskenes sjæle at forflygtiges og forsvinde. Det man især ønsker at
vide, faar man ofte vide mindst om. Kineks glæde ved sætningerne, hans
sproglige fantasi, der er af en overvældende frugtbarhed, tager undertiden
magten fra ham: Verkets store linjer løber ud i fantastiske forsiringer.
«Doktor Gabriel Jahr» virker roligere, sikrere, større end sine forgjæn
gere. Helten er beslegtet med den djerve og ildfulde type, vi kjender fra
flere af Kineks tidligere verker, Herman P]k. Men han interesserer ulige mere.
Maaske fordi han er kunstner, og fordi denne kunstner er saa menneskelig
egte. Fra ham falder der lys over Kineks produktion og tilbage igjen. Der
lever og brydes den samme urolige kraft i dem begge.
Det selskab, Gabriel Jahr skildrer, kjender vi alle i denne sødlige
blanding af sedelig selvgodhed og indendørs liderlighed, denne salgbarhed
i politik og litteratur, den anløbne interesse for «den celebre uret» hele
den moralstinkende og surt kjønslige atmosfære, der hviler over kredsen
«under lindetræet» med skoledirektøren og stortingsmanden og den honorable
skjøge «fru publikum» som toneangivende er festlig veltruffet. Det er
et billede fra det mørkeste Kristiania, som vil blive staaende. Maaske (saa
sangvinsk kunde man haabe) vil det friske pust fra Kineks bog naa helt ud
«under lindetræet» og rense Luften —!
Sin største poetiske skjønhed eier Kineks bog i sine naturskildringer
fra Kristiania og omegn. Der er billeder af østlandsk våar, som er vid
underlig friske og vakre, fulde af foraarsvind og sollys. Faa af vore digtere
har saaledes som Kinck fundet Kristianiadalens former.
Der er en af de nyudkomne bøger, som har den dobbelte inter
esse at være en debut og en merkelig debut. Det er Nils Kjærs drama
«Regnskabets dag». Det er ikke bans første bog, men hans første
digterverk. Vi ved fra Kjærs kritiske virksomhed, at han er en fremragende
stilist. Hans journalistik er kunst. Og hans sætningers skjønhed er ofte
større end hans dommes værd. Det er ikke altid, man gjennem hans kri
tiker faar et fyldigere indtryk af de kritiserede verker. Ja, hans kritiske
evne synes mig nu og da ganske at svigte ham, maaske fordi han først og
fremst er optaget af sit eget, sin egen ordkunst men den svigter ham
da heller ikke.
Det var da ikke saa forbausende, at kritikeren Kjær kom til at optræde
som selvstændig frembringende,. som digter. De lange poemer, han til en
begyndelse offentliggjorde i «Verdens Gang», förekom mig ikke synderlig
imponerende. Men det er et kraftigt og eiendommeligt verk hans nye drama.
Sproglig fylder det de forventninger, hans bladartikler i saa høi grad har
vakt. Maaske kunde man indvende, at personerne i «Regnskabets dag» i sin
tale eier en knappere, klarere, aandrigere stil, end man skulde vente de
benytter næsten alle Kjærs eget kunstfærdige sprog. Men det er dog en
indvending af sekundær betydning og rammer en flerhed af de mere frem
ragende dramatikere, endog tildels Ibsen.
Paa Finn Hegaards gamle forfaldne gaard er de onde magters kobbel
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
