Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Edvard Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Schjelderup.
de tusen hjem rundt omkring i landene. Komponistens
økonomiske stilling blev derved saa god, at han udelukkende
kunde hengive sig til sin kunst, og dersom ikke amerika
nerne havde været simple nok til at stjæle hans og andre
europæiske verker, havde han for længe siden været millio
nær. Men hvem af politikerne interesserer sig for beskyttelse
af aandelige arbeider? Krænkes handelsinteresser, der ofte
hviler paa mindre nobelt grundlag, sendes krigsskibe og
soldater øieblikkelig afsted for at straffe de skyldige med mord
og brand, men gjælder det ved fornuftige överenskom ster at
beskytte de ska bende kunstneres interesser, er man over alle
grænser sløv. Saaledes har man i vort kirkedepartement
ladet en ansøgning om beskyttelse mod Amerikas rovdrift
sove i over et aar, uagtet andragendet var underskrevet af
Grieg, Ibsen og to store forlæggere !
De senere aar af Griegs liv har været delt mellem ar
beide, kunstneriske triumfer og naturglæde. Han har enten
opholdt sig paa sin villa ved Bergen eller ude i fremmede
lande, eftersom hans kunst krævede det. Desværre har en
svag helbred ofte hemmet hans frie flugt, og han har i sin
varme kunstbegeistring og träng til krafthandling mange
gange paataget sig anstrengelser, som ikke stod i noget
rimeligt forhold til hans legemlige kræfter. Ikke blot for
sig seiv har han været virksom, men har med sjelden god
hed og varme taget sig af andre kunstnere. Uforglemmelig
for alle deltagerne vil den store musikfest i Bergen altid
blive. Grieg viste sig her som en fortrinlig organisator, en
storartet vert, udstyret med alle bergensernes egenskaber i
den retning, og fremfor alt som en varmhjertet kunstner og
fedrelandsven, som beaandede og belivede disse skjønne
dage, hvor endog den berømte regnby stråalede i bedaarende
solglans. I tilknytning til disse erindringer vil jeg forsøge
at karakterisere Griegs kunst i store træk.
Det var en deilig junidag oppe paa «Fløien» ved Bergen.
Det var midt under musikfesten. Begeistringen var stor, vi
havde alle opdaget, at vi besad en rig national kunst! Ud
sigten over det solbadede landskatt, hvor luftens og jord
bundens fugtighed og det glitrende hav langt borte med dets
utallige fjorde og bugtninger giver solglansen en bedaarende
magt, som fastlandsklimaet ikke kjender denne udsigt var
overvældende. Grieg udraabte begeistret: «er her ikke dei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
