Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Breve - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eders hengivne
S. Obstfelder,
Uden aarstal og dato.
Paris’s stempel utydeligt.
Kristianias stempel: 27. VI. 1895.
Kjære Herr Andreas Aubert!
Breve
bevæggrunde. Mest gik de desværre til gjæld de penge,
men saa føler man sig saameget lettere.
Dixi et liberavi animum, meum. Det er somom
Christiania var en uendelighed borte, aldrig læser jeg blade,
aldrig faar jeg breve. Jeg har en evne til at leve paa det
sted jeg er har maaske faat den med aarene jeg lider
og glædes en gang imellem der jeg er.
I begynder nok at tvile paa mig derhjemme. Men hvad
er eders tvil mod min egen?
Og dog har jeg haab. Umerkeligt tar ens sjælsliv nye
former, og ordene fødes langsomt. Forbauset ser man sig
en dag det er stille igjen den samme som den gang
og dog hvor forandret, og hvor kommer de tanker fra? disse
tanker som længter mod at klæ sig i nye ord.
En hilsen da, et godt nyt aar, De og Deres hustru, og
alle hjemme. Maaske begynder snart atter den vemodige
tænkers pen at røre sig fra den lange, underlige dvale.
Jeg føler atter träng til at skrive til Dem, det er som
jeg i det sidste paa en maade er kommet til at gjøre rede
for skrifte for Dem det af udvikling der foregaar i mig
for tiden. Det er søndag idag, og stille, de fleste skandi
naver er reist herfrå og jeg er nu mer alene med denne
store, mest inspirerende og arbeidsæggende af alle byer. Jeg
bar i den sidste tid kommet til at leve over evne, det er
gaaet til paa den maade at jeg har villet søge kraft og farver
og har ment at det vilde lønne sig alligevel i længden. At
komme til Paris lønner sig ialfald altid. Ens menneskeværd
stiger i ens øine, og ens følelse af livets skjønhed, rigdom
og bevægelse vokser. Saa vokser ogsaa lyst til at give
noget.
Skepparegalan 11, 2 tr. ö. g.
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
