Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
gjennembrud, repræsenteret gjennem kunstnere som Gerh.
David, Quinteh Massys, Orley, Blondeel, Mabusc.
Denne kunstblomstring maa da sees paa baggrund af det
uhyre kraftig opblomstrende liv, som før er skildret, en
sammensmeltning af den oprindelige, brede, saftige flamske
livskraft og det historisk udviklede politiske og materielle
velvære.
Vi vil først betragte denne kunsts grundlæggelse for senere
at paavise dens karakter og udvikling nærmere.
Bryggeudstillingen gav intet egentlig nyt bidrag til for
klaring af det v. Eyckske gjennembrud. Det staar fremdeles
og vil vel altid staa som et fænomen, som en naturkrafts pludse
lige udladning. Selvfølgelig har der været aarsager virkende,
kunstneriske kræfter havde længe været i virksomhed. Alle
rede ca. 1200 nævner den store tyske digter Wolfram von
Elschenbach i sin berømte «Parcifal» Køln og Maastricht som
hovedcentrer for nordisk maleri. Og miniaturerne, de faa
bevarede tavlemalerier, hvoriblandt M. Broederlams alter i
Dijon vilde været en stor akvisition for udstillingen, væggenes
kalkmalerier og den høit udviklede burgundiske billedhugger
skole beviser tilfulde, at her endog har gjæret sterke kræfter.
Men den sukcessive, forberedende overgang fra den næsten
mikroskopiske miniatur og det übehjælpelige vægmaleri og
teppevæveri til v. Eyckernes monumentale holdning og helt
maleriske stil er og blir en gaade som geniet seiv. Vi aner
meget, men ser saagodt som intet. Det var, som Julius Lange
siger, «et fremskridt, som kunsthistorier! knapt nok kender
mage til i henseende til hurtighed og omfang. Det gik til,
som nåar man paa en vaardag ved pludselig indtrædende
varme i luften, ser alle knopper udfoldede og løv og blomster
udsprungne i løbet af fireogtyve timer» l.
Det v. Eyckske problem, spørgsmaalet om, hvem af de
to brødre eler egentlig var den nyskabende banebryder, cg den
kritiske udskillen af deres arbeider, særlig da begges andel
i oljetekniken og Genteralteret, har sat mangfoldige forskeres
subtileste skarpsindighed paa prøve og har voldt megen spild
af blæk.
Om den ældste, Hubert, ved man næsten intet. Han døde
1426 i Gent, hvor lian havde gjort udkast til og antagelig
1 Menneskeflguren i Kunstens historie, 111. Kbhvn. 1899, s. 231.
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
