Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
Vi har fremhævet, hvordan Rogers og hans følgende ele
vers kunst stilistisk betegner et tilbageskridt fra v. Eyckerne.
Den har da ogsaa mere begrænset interesse. For mens v. Eycks
billeder har en universel interesse for alle tider og kan for
staaes uden betingelser, fordi den taler ud af det dybest og
fælles menneskelige, er Rogers og hans efterfølgeres langt
mere afhængige af samtidens smag og religiøse former. Han
kræver historiske forudsætn inger for at forstaaes. Netop der
for kunde han ogsaa finde bedre gjenklang hos samtiden.
I 1467 havde Karl den dristige efterfulgt sin far Filip
den gode som hertug af Burgund. Karls tiaarige regjering
betegner i alle retninger den burgundiske stats rigeste kraft
udfoldelse. Saavel aandelig som materielt er den i virkelig
heden Nordeuropas tyngdepunkt, og politisk samler den ær
gjerrige og pragtlystne hertug, denne eiendommelige bastard
af det middelalderske ridderideal og den moderne macchia
vellistiske statstanke, hele Europas opmerksomhed om sine
dumdristige foretagender. Hans vældige plan var at skabe
et «kongerige Austrasien», og for at naa dette maal skyede
han intetsomhelst middel. Hans hele regjering er en uaf
brudt række af krige, opstande, forræderier, edsbrud, myr
derier. Hans politik overfor Ludvig XI af Frankrig, der for
øvrigt overgik ham som perfid diplomat, er et eneste væv af
intriger, løgn, bedrag. Det var det moderne enevælde, som
per fas et nefas reiste sig paa feudalismens ruiner. Middel
alderens fødselsveer var haarde, da den skulde føde den nye
tid. Men aligevel, trods og ved siden af al sjælsraahed,
al moralsk korruption hvilken sydende livskraft, hvilken ener
gisk fryd over livet, som det er. Deraf tidens saftige realisme,
deraf denne bugnende pragtlyst, denne umættelige luksus, der
mere karakteriseres ved umaadelighed end ved raffinement.
Intet kan give en mere pragtfuld og malerisk forestilling end
beskrivelsen af de glimrende festligheder, der i anledning af
den unge hertugs bryllup afholdtes i Brygge.
Roger v. d. Weydens fire store efterfølgere, Hugo v. d.
Goes, Justus fra Gent, Diedrick Bouts og Hans Mernling,
straaler endnu gjennem aarhundreder tilbage fra Burgunder
rigets sidste og rigeste aar og betegner ved siden af v.
Eyckerne denne kunsts skjønneste tid. Det er mere end
et tilfælde, at i de samme aar, som hertug Karl var nærmest
ved sine dristige planers maal, havde sikret sig Elsass, Loth-
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
