Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Dekadence hos «det bedste blod»?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lars A. Havstad.
Vi holder os altsaa til islændingerne som repræsen
tanter for det yderste norske «forfald og nedgang». Island
er jo økonomisk seet et sammenført udvalg af alle de norske
bygder, som befinder sig paa allerlaveste trin af kultur
stigen, og er derfor vel skikket til at tjene som under
visningsgjenstand. Modsætningen mellem før og nu er her
af den allermest iøinefaldende art.
Det 9de, lOte, Ilte og 12te aarhundredes islændinger
var djerve og energiske mænd. En Egil Skallagrimssøn, en
Kaare Solmundssøn, en Gunnar Haamundssøn veg ikke i
nogen henseende for samtidens ypperste høvdinger i Europas
sydligere kulturlande. De var snarere overlegne, da de til
stormændenes eller riddernes almindelige kundskaber føiede
meget af det, som længere syd i Europa som regel var for
beholdt geistligheden. I deres afsides hjem paa den veir
haarde ø fandt samtiden mange merker paa deres kultur,
deres reisevanthed og verdenserfaring. Sagaerne beskriver
ofte de kostbare og pragtfulde mands- og kvindedragter,
gjort af stoffe samlet fra mange kanter af verden. Men kan
De nu, kjære læser, tænke Dem som et almindeligt syn paa
Island en herre af dets egne iført flos og diplomatfrak, med
diamantnaal i slipset, diamantring paa fingeren, guldknappet
stok og alt hvad der ellers tjener til udstyr for den gyldne
ungdom ide store verdenshovedstæder? Og dog viste helten
Gunnar fra Lidarende sig efter den tids forhold slig ud
styret, da han friede til Hallgerd, som paa sin side ikke
gav ham det mindste efter i mondæn elegance.
Men nu? En islænding paa moden er en abnormitet
og staar i en komisk modsætning til sit folks hele kultur
stilling. Hvad den islandske mand eller kvinde har igjen
fra den gamle glanstid er tilsyneladende kun «anlæg for
bogen». 1 alle andre henseender repræsenterer de et stand
punkt, der svarer til de laveste i Europa. Er det, fordi Is
lands nuværende beboere er vanslegtede fra forfædrene?
Var disse blevet saa overciviliserede paa Snorres og Gissurs
tid, at det senere er gaaet dem som de gamle ægypter og
kaldæer, der i vore dage gjenfindes i racer, som er faldt
under kulturens niveau?
Nei, dette er sikkert ikke tilfældet. Det tør tvertimod
med bestemthed hævdes, at der i nutidens islændinger er
gjemt de samme udmerkede egenskaber som i sagatidens
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>