Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Tschudi: Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Tschudi.
kunne være tjent med bare at henvises til et fremtidigt,
kanske endog høist uvist udbytte. Han maa have en regel
mæssig flydende løn, ialfald saapas, at han kan friste livet
for sig og i tilfælde familie.
Men dette medfører ikke, at den faste løn repræsenterer,
hvad der i alle tilfælde rettelig vil tilkomme ham som hans
andel i produktionen. Der synes at være liden billighed og
retfærdighed i den ting, at arbeideren skal nøie sig med et
minimum af løn, netop tilstrækkelig til at opholde livet, nåar
den drift, hvori han udgjør en saa væsentlig faktor, kaster
tusender, kanske titusender af sig i nettogevinst.
Socialreformatorer er derfor kommet paa den tanke,
at man burde søge at faa indført en ny lønningsmaade for
arbeiderne, gaaende ud paa at give arbeiderne en vis procent
eller en vis andel i bedriftens eventuelle nettoudbytte. Dette
nye system i arbeidslønningsvæsenet pleier man almindelig
at kalde gevinstandelsystemet *.
Det er forresten ikke bare arbeiderens vel, dette system
mener at fremme, og hans interesser, det har for øie, men
tillige arbeidsherrens (og kapitalens). I sidste henseende er
det navnlig et moment, som kommer i betragtning, og det
er den mangel ved det nuværende lønningssystem, at det
ikke er skikket til at anspore arbeiderens energi og virkelyst.
Det er jo noget, som i sig seiv er ganske naturligt, og som
den daglige erfaring derhos synes noksom at stadfæste, at
den arbeidsmand, der til løn for sit arbeide kun faar en vis
bestemt, knapt tilmaalt dag- eller ugeløn, han arbeider ofte
ikke, som han kunde, om han ret vilde. Og hvorfor lægger
han ikke nogen energi i arbeidet? Fordi han ikke har nogen
interesse deraf. Han faar jo den samme løn, enten han gjør
sit bedste eller ikke. Den klage, som saa ofte høres fra
arbeidsherrens side, at arbeideren stjæler tiden fra ham og
lignende, den kan paa en vis maade vist være beføiet nok,
men den har sin naturlige aarsag, og aarsagen er det nu
værende lønningssystem, som nemlig ikke tager tilbørligt
hensyn til den i den menneskelige natur nedlagte kraftige
spore, som kaldes selvinteresse.
1 Paa tysk Gewinnbetheiligung; paa engelsk Profitsharing ; paa fransk
Participation aux bénéfices. Litteratur om emnet: Bøhmert Victor, Die
Gewinnbetheiligung. Leipzig 1878. Gi lm an, N. R, Profitsharing between
Employer and Employed. London 1889.
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
