Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Tschudi: Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Tschudi.
ikke noget ukjendt, hverken her eller i andre lande. I
jordleieforhold har systemet fra ældgammel tid været kjendt og
praktiseret. Efterhaanden er det vistnok mange steder gaaet
af brug. Men levninger deraf findes saavel her i landet som
i Tyskland, Schweiz, Frankrig og kanske flere lande. I
Frankrig skulde i 1881 ifølge den franske statsøkonom Leroy
Beaulieu 13 procent af dyrket jord være bortforpagtet paa
den maade, at eieren af jorden faar Va del af afkastningen og
forpagteren den anden halvdel.
I industrilivet har det, fra den moderne fabrikdrift be
gyndte og indtil nu, været det sedvanlige at lønne arbeideren
med en vis dag- eller ugeløn, uafhængig af driftens udbytte.
Helt ukjendt er dog gevinstandelsystemet heller ikke paa
dette felt.
Her tillands kjender man, saavidt jeg har kunnet bringe
i erfaring, kun et eneste tilfælde. Og det er heller ikke længer
eksisterende. I 60- eller 70-aarene blev et forsøg med sy
stemet gjort paa Aadals og Hasle brug (støberi) og nogen tid
praktiseret. Men allerede for ca. 20 aar siden blev det igjen
opgivet og erstattet med den sedvanlige lønningsmaade.
Hvad grunden var til, at det blev opgivet, har jeg desværre
forgjæves søgt at faa rede paa ; og heller ikke har jeg været
istand til at faa oplysning om, hvorledes systemet virkede
ved nævnte brug i den tid, det var i funktion.
I de to andre skandinaviske lande synes systemet ikke
at være synderlig mere kjendt. I Sverige skal en ny større
tekstilfabrik have adopteret gevinstandelsystemet. Men dette
eksperiment er for nyt til, at nogen erfaring derfrå endnu
kan hentes.
Udenfor Skandinavien har der derimod allerede været
gjort en række af forsøg med det her omhandlede lønnings
system paa industriens omraade. Navnlig udmerker Frankrig
sig her som et foregangsland. Det er ogsaa en franskmand,
der, saavidt jeg forstaar, kan gjøre krav paa at kaldes «gevinst
andelsystemets fader» paa haandverkets og industriens gebet.
Han kaldes Edme Jean Leclaire, var født i 1801, søn
af en fattig landsbyskomager. I 17-aars alderen kom han til
Paris og blev lærling hos en væggemaler med en løn, som
bestod i logis, et stykke brød om morgenen og aftensmad
samt 2 sous (10 øre) til middagsmad.
26 aar gammel etablerede han egen maler-forretning
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
