Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
skabs mænd holder der paa at danne sig en ganske ny type,
som ser ud til at skulle blive den specifikt amerikanske. Medens
for nogen tid siden i Preussen officeren var det toneangivende
forbillede, medens England har uddannet sit selskabelige ideal i
the gentleman, saa er i Amerika en type under udvikling, som
vistnok synes beslegtet med the gentleman, men som ikke kan
fornegte sin herkomst fra en mindre aristokratisk, mere forret
ningsmæssig verden : the captain of industry, eller the smartsman
kunde man døbe ham.
Det amerikanske samfunds særpræg blir mere og mere tydeligt,
jo mere Vesten kommer i forgrunden, og jo sterkere Syden blir.
Vesten med sine endnu uhævede skatte, som er langt ædlere og
kostbarere end alle kaliforniske guldfund, graviterer mod Asien.
Syden, som efter secessionskrigen kun lidt efter lidt kan gjen
vinde sin sociale ligevegt, peger mod Sydamerika. Men de halvt
europæiske Nyenglands staters indflydelse maa blive svagere og
svagere, jo mere det øvrige land kommer til bevidsthed om sine
kræfter. Endnu sidder pengemagten og det centraliserede forret
ningslivs overkontrol i Wallstreet, og den fineste aandskultur
blomstrer i Boston. Men Chicago begynder allerede paa en tru
ende maade at trække det midlere Vestens forretning og kapital
til sig. Og i det yderste Vesten ved Pacifikkysten pleies høit
aandeligt liv i det kaliforniske statsuniversitet (Berkeley) og i
Leland Stanford Univers.ity trods Harvard og Yale. Karakteristisk
er det ogsaa, at man allerede tør vove at foranstalte en verdens
udstilling i St. Louis, som ligger netop i midten af kontinentet.
Men jo mere det økonomiske og kulturelle midtpunkt flyttes fra
østkysten til midten eller endog mod vesten, desto kraftigere fri
gjør nationen sig fra europæisk indflydelse.
At Nordamerikas folk, ungt som det er, har dannet sig en
særegen verdensanskuelse, er ikke at undres paa; en verdens
anskuelse danner sig hos individet som hos klasser og folk gjennem
oplevelser. Nationen har gjennemgaaet sine lære- og vandreaar.
Den var myndig i det øieblik, den tog Vesten i varig besiddelse.
Mere forbausende er det kanske, at der i dette brogede konglomerat
af racer og nationer kunde udvikle sig noget, som jeg gjerne vilde
kalde det rent amerikanske temperament.
Dette temperament er først og fremst sangvinsk, men paa en
anden maade end det galliske. Franskmanden er trods al liv
lighed pessimist, yankee’en er optimist. Slaverne er jo ogsaa sang
vinsk anlagte, men deres flamme er kun en pludselig opblussen;
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
