Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
mennesker af ikke-kaukasisk race, i et land, som i Vesten og
Syden, i the mining camp og i urskoghytterne endnu kan op
vise en hel del nomadevæsen og primitivt skogliv. Og hvad en
af børsfolk, sports- og levemænd og modeskjønheder sammensat
kreds, som det berygtede Newport-Set, begaar af taabelige ekstra
vaganser, er uden al betydning. Denne bande er international,
og en haandfuld halvforrykte mennesker spiller ingen rolle i et
folk paa otti millioner, som i det store og hele er sundt, dygtigt
og hæderligt.
Paafaldende er det for enhver, som reiser i Nordamerika,
hvor lidet drukkenskab man ser. Afholdenhedsvæsenet har jo
mange latterlige sider, men der er dog noget stort i, at hele
stater, stænder og partier samles om at bekjærnpe den populæreste
af alle laster. Et endnu bedre bevis for, hvorledes man derover
forstaar at øve selvtugt, synes mig at fremgaa af den iagttagelse,
at man seiv i intime herreselskaber aldrig faar høre et hæsligt
ord om kvinder. Uanstændigheder har jeg der kun hørt af folk,
som ikke havde været længe i landet. Her kunde tyskerne lære
noget. Forskjellen i opfatning lægges allerede ved opdragelsen.
Middelstandens unge mænd faar i Tyskland sin selskabelige af
slibning i ølkneipen. Den unge amerikaner opdrages af damer sam
men med piger. At han derved skulde blive feminin, har endnu ingen
paastaaet, som har seet ham i leg og sport, men vel tilegner han
sig i tidligt samvær med det andet kjøn en lethed i omgang,
et verdensmandsvæsen, som senere kommer ham rigelig tilgode i
forretningsliv, politik og i salonen.
I modsigelse hermed synes at staa nogle yankee’vaner, som
enhver, der har sat sin fod paa et amerikansk trottoir, vil kjende;
jeg mener tobakstygning og spytning. Ogsaa den maade, hvorpaa
mændene pleier at anbringe sine ben, nåar de sidder, kan hverken
kaldes æstetisk eller manerlig. Dog, disse hæslige vaner, hvor
under især Vesten lider, fordømmes ogsaa derover af alle bedre
folk, og i byer med ældre kultur, som Washington, Albany,
Boston, förekommer de neppe.
Mange eiendommeligheder er gaaet folkeslagene i den grad
i blodet, at man saa at sige kan aflæse dem paa mængdens an
sigter. Den, som i Amerika studerer fysiognomierne paa steder, hvor
mange mennesker kommer sammen, paa gaden, i læsehallen,
paa folkemøder, han vil som fællestræk hos den egte yankee op
dage: den energi, som lyser ud af alle træk, den sterke fremad
stræben i de knappe bevægelser, den lykkelige tillid til lykken.
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
