Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
I Amerika er alle indretninger anlagt paa tidsbesparelse.
Jernbaner, elevatorer, de lige gader, alt præker, at minutet
er kostbart. Men til at udfolde sin egen værdighed og betydning
i høitidelige former kræves først og fremst tid. Hvor høitidelig
heden gjennem bagdøre en og anden gang vil snige sig ind i det
amerikanske liv, som ved rituelle forretninger, falder den ganske
ud af omgivelserne. Trods korkaaber og knæfald har jeg ved
gudstjenesten i episkopalkirken aldrig havt den følelse af høitid,
som man ofte har i europæiske kirker.
Yankee’en mangler gemytlighed legemlig som sjælelig. Han
er ugenert og aabenhjertet; englænderens stivhed har han grundig
rystet af sig, men gemyttets kilder flyder ikke frem i hans væsen.
Det daglige liv i Amerika lider under monotoni. Der mangler
de finere nuancer; det er bekjendt nok, hvor forsømt musik er
derover; den er bare fornøielse, ikke livets daglige brød, og i
menneskenes samkvem føler man savnet af indhold og dybere
aandigt interessefællesskab til at samles om.
Og deraf kommer det, at de moderne amerikanere, som mere
end noget andet folk har udpønsket opfindelser for at gjøre livet
let og forlænge det ved tidsbesparelse, dog endnu ikke har op
daget kunsten at leve.
De har fremfor alt endnu ikke fundet det rette forhold mel
lem at fortjene og nyde. Ved al denne produktion af materielle
goder, ved lykkespil og geschäft er man endnu ikke naaet frem
til at udvikle virkelig kultur. Thi den forlanger til sin modning
netop det, som amerikaneren ikke under sig: tid og koncentration.
Derfor er hverken et Florens, et Genua, et Venedig, eller et
Niirnberg eller Weimar hidtil opstaaet hinsides Atlanterhavet.
Men til gjengjæld har Chicago i sine Packing-houses, St. Paul og
Minneapolis i sine møller, Pittsburg i sit staalverk, Niagarafalls
i sit Powerhoase, New York i The stock exchange udviklet insti
tuter, som ikke har sin lige i verden.
Det praktiske er unegtelig amerikanerens sterke side; og derover
har han til en vis grad glemt det ideelle. Maskinen, som han har
bragt til saa høi fuldkommenhed, hevner sig nu paa ham, idet den
mekaniserer ham. Han er tilbøielig til i første linje at spørge om
en tings nytte. Størrelse og høi pris, som han gjerne fortæller om,
imponerer ham. Derimod overser han ofte det, som ikke kan veies
eller maales, menneskenes og tingens indre skjønhed og harmoni.
For det transcendentale har han endnu ingen organer udviklet, og
kunstens dybeste betydning er hidtil ikke aabnet for ham.
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
