Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
Naar man har havt anledning til at iagttage amerikanske for
retningsmænd ved deres arbeide, saa er ved siden af deres klarhed,
deres praktiske sans, deres energiske knaphed ogsaa deres rastløse
travelhed paafaldende. Den samme flid, som aldrig kan slaa sig til
ro, besjæler ogsaa de lærde. I arbeidets intensitet staar de amerikan
ske skoler og universiteter ikke tilbage for de bedste europæiske.
Uvilkaarlig spørger man sig seiv, hvoraf det kommer, at et
folk af saadan intelligens og slig ungdommelig spændkraft, med
saa formaalsbevidst vilje, at et land og et folk, som giver den
enkelte saa meget albuerum og pläds for udvikling, dog har frem
bragt forholdsvis faa store mænd og ikke et eneste verdens
beherskende geni. Det amerikanske livs rastløshed kan ikke alene
være skyld heri. Thi geniet har ofte nok bevist, at det véd at
udvikle sig paa trods af ugunstige ydre indfiydelser, at det endog
pleier at prøve sin kraft og vinde styrke i omgivelsernes hin
dringer. Et virkelig genialt menneske vil ikke lade den indre
stemme overdøve, vil ikke lade den sandhed eller skjønhed, han
har at forkynde verden, forstyrre af gadens uartikulerede lyd, af
dampmaskinernes piben og hylen, af børsernes hausse og baisse,
af avisernes seige prat, af hele det moderne livs lurveleven. Ikke
larm forstyrrer digteren eller tænkeren, den nåar neppe hans ydre
organer; der gives en ganske anden fare for skaberkraftens ud
vikling, nemlig nåar menneskets omgivelser fra harndommen af
er saa nøgterne og forstandskolde, nåar den atmosfære, hvori
det unge menneske modtager de bestemmende indtryk, er saa
stemningsløs, at fantasi og genialitet, der kanske ligger som
spirer i ham, enten ganske tørrer bort eller faar en ensidig
udvikling. Det amerikanske liv mangler ikke ophidselse, det er
intenst og høit spændt, men det mangler de frugtbringende im
pulsers fugtighedsgehalt, det er fattigt paa alt, hvad der taler til
gemyttet. I saa tør luft kan der vel undfanges kloge tanker, men
ikke fødes dybe idéer. I dette land, hvor der stadig sker saa
meget sensationelt, er dog den daglige tilværelse forbausende
ensformig. Denne monotoni driver yankee’erne i skarevis til
Europa, til det lille, gammeldagse Europa, som de ynkes saa over
paa grund af dets ufrihed. Dette Europa har noget, som de ikke
kan faa for alle sine penge derover: den uforklarlige duft af
gammel kultur, den romantiske charme af alt det gammeldagse
og fremfor alt livets mangfoldighed. Hvilken overflod paa origi
nalitet i et land som Norge, der tæller halvparten saa mange
indbyggere som byen New York. Hvilke brogede modsætninger
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
