Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
i det trange Tyskland, som er betydelig mindre end staten Texas.
Tyskland, hvor hvert lille land har sin særkarakter, hver provins
sin vel erhvervede eiendommelighed, hvor hver by, hver flække
er en individualitet, hvor schwaben neppe kan gjøre sig forstaae
lig for mecklenburgeren, hvor man med de forskjellige lands
dragter endnu kunde udstyre et maskebal. Tyskland, med sine
utallige underlige hjørner, hvor hver smaaby er et «Seldwyla»,
hvor man, dersom der var hundrede Wilhelm Raabe’er, kunde
have ligesaa mange «Sperlinggassen».
Beundrere af Bret Harte vil være tilbøielig til i Nordamerika
at søge en god del oprindelighed og farverig romantik; men siden
de «kaliforniske fortællinger» vakte opsigt, er der foregaaet store
forandringer ogsaa i Vesten. Landets erobring ved den hvide
race er nu fuldendt, og med den tættere bebyggelse og jernba
nerne har civilisationen overalt holdt sit indtog. Men civilisa
tion betyder nivellering. Det samme sprog, de samme aviser, de
samme reklamemæssige plakater, en og samme skoform, et og
samme tandvand for alle mennesker, de samme lavlstaaende
vandrende teatertrupper, som aften paa aften spiller det samme
stykke, de samme politiske slagord, vitser og anekdoter, den
samme kjedsommelige, fra udlandet laante arkitektur i de offent
lige bygninger, og paa landet det samme fra fabriken fikst og
færdig leverede Frame House og den i sagbruget tilretteskaarne,
om muligt transportable kirke! Kan man tænke sig en større triumf
for tekniken og et bedrøveligere fattighedsbevis for hjemfølelsen 1
Jeg ved nok, at der i den nye verden ogsaa gives steder, som
er überørte af det amerikanske livs rastløshed. I Nyenglands stater
træffer man til sin forbauselse paa mangen idyllisk rede bag høie
almetrær og linde; ja seiv Gammelenglands gemytlige Village green
mangler ikke. I de store byers villakvarterer, som ofte strækker
sig langt ind i skogen langs flod og sjø, ser man huse, som gjør
deres bygmestre al ære. Kolonialstilen i nordosten og missionsstilen
i sydvesten er eiendommelige byggearter, hvori der ligger fremtid.
Men disse kulturerhvervelser taler i bedste fald om tre aar
hundreder. De ældste ruiner i de forenede stater er de spanske
klostre i Ny Kalifornien og Ny Mexiko og kreolernes landhuse
i Louisiana. Landskabet mangler de tyske borge, kirketaarne
og domer, de franske katedraler, de italienske paladser, de neder
landske raadhuse, de engelske slotte og abbedier. Fantasien finder
intet at spinde sine drømme om, eftertanken intet at sænke sig
i. Ganske vist er der nogle naturundere, som fremkalder for-
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
