Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm von Polenz
(«Deutsche Rundschau>).
Amerikaneren.
fred. I den indre politik er slige bestræbelser allerede ældre, nogle
arbeider paa reform af the civil service; andre ser botemidlet
i landboreformen og single Tax. Imod plutokratiet kjæmper et
reformvenligt folkeparti. Mod rovdriftens og skogødelæggelsens
farer advarer alvorlige nationaløkonomer. Mod drukkenskab og
svir er en kraftig afholdsbevægelse i gang. Bestræbelserne for
etisk kultur har sit udgangspunkt i Amerika. Ligeoverfor den
tiltagende ritualisme i den herskende kirkelige retning sætter de
stille i landet hjerternes fromhed og de første kristnes enfoldighed
som ideal. I litteraturen er der en strømning, som kjæmper imod
boglaveri og konventionalisme. Denne retning slutter sig til
Emerson og the Concord school; den skriver natur, intimitet,
egthed, personlighed paa sin fane. Walt Whitman er deres afgud,
den er paavirket af Herbert Spencers individualisme, og den søger
efter beslegtede aander i udlandet, som Tolstoi og Maeterlinck.
Denne understrømning bæres og næres af de intellektuelle,
’den finder hist og her udtryk i den bedre presse, paa prækestolen
og paa katedret. Ved universiteterne med deres voksende antal
af dannede lærere og stræbsomme studenter finder de ædlere be
stræbelser i aandslivet sit bedste tilhold.
I denne reformtrang samles übevidst til et idealt fællesskab
alle de bedre elementer i det amerikanske samfund, som, mindre
overfladiske og selvgode end størsteparten af sine landsmænd, uden
at have tabt troen paa Amerikas skjæbne, dog ikke er blinde for
landets svage sider. Denne stille menighed repræsenterer den
nye verdens samvittighed.
Medens gjennemsnitspolitikerne optræder, som om landets kræf
ter og rigdomme var uudtømmelige, har denne alvorligere del af ind
byggerne fuld forstaaelse af den lov, ifølge hvilken folket saa
velsom den private kun kan høste, hvad de har saaet. Hos dem
finder man ogsaa en anelse om, at de altfor lette seire i politiken
i det hele og store er en tvilsom lykke for et folk. De har ikke
ladet sig beruse af det industrielle opsving, af finansernes gunstige
tilstand, af den boom i stor stil, som har gaaet over landet, men
har øiet aabent for de farer, som truer landet, og erkjender de
grænser, som er stukket nationen.
Man faar for Amerikas trivsel og hele verdens vel ønske,
at disse besindigere elementer efterhaanden faar overvegten i de
forenede staters saavel indre som ydre politik.
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
