Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Danmark (Foraarets bøger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
hans sterke personlige indsats i emnet, der af og til finder saa
veltalende udtryk, at læseren rives med. Men alligevel, og seiv
om man giver ham ret i hans synsmaade, blir man snart færdig
med ham. Es war alles da —og folkeopclragelse er ikke læn
gere noget sterkt, begeistrende ideal. Tilmed er Emil Rasmussen
ikke nogen fin stilist. Forførende ved sin kunst er heller
ikke hans aandsfrænde, Frederik Poulsen, der ogsaa hoved
sagelig tager sigte paa praktisk sociale og moralske maal. I
den store roman «Race» har han illustreret sin kongstanke om
den intelligente, høit kultiverede fribonde som fremtidens herskende
race. «Fra 1 atin er kv a rteret» indeholder i fortællingens eller
dialogens form studier over forskjellige racers intelligens- og
moraleiendommeligheder, over tysk lærdomstrang og polsk fædre
landssind, over italiensk elskovsrasen og jysk bondemoral. Medens
hans stil om end ofte pudsig übehjælpsom er sikrere end
Emil Rasmussens, støder han fra ved sin urimelige naivetet.
Med al hans grundige viden og mangesidige kultur forbinder sig
en besynderlig mangel paa kritik overfor idéer og personer, som
han ser op til, en næsten kvindelig trang til forgudelse. Se
f. eks. hans blinde beundring for den alvidende, for alt interes
serede, men blaserte tysker Striibing i skitsen fra quartier latin.
Ellers indeholder netop denne skitse en række fine iagttagelser og
godt fortalte enkeltheder, der viser, at hvis Fr. Poulsen kan
skjærpe sin kritik og smidiggjøre sin sprogkunst, vil han kunne
erobre sig en god og sikker pläds i moderne dansk prosa.
Skjønt L. C. Nielsens roman «De onde a ar» ikke kan
siges helt fri for tendens, er det dog dens kunstværdi, der giver den
dens største interesse. Den omhandler dansk ungdoms dekadence
i 1890-aarene og soger at forklare den ud fra de politiske for
hold. Disse unge var vokset op under kampen om provisorierne
og lod sig rive med af den, besjælede af luende iver for fri
hedens sag. Saa kom forliget af 1894. De klare ståndpunkter
opløstes i taage. Moderationens og akkordaandens dynd bredte
sig over det ganske land. Og ned i moradset sank de unge,
fegtende med de blanke klinger i den tomme luft, fortvilede og
skamfulde, fordi de ikke havde kunnet hindre delte. Deraf dette
slegtleds selvopgivende tænken, slappe følelsesliv og mangel paa
handlekraft. Denne politisk bestemte face af dekadencen er jo
imidlertid kun en tilfældig, ydre side af et fænomen, der er af
en dybere, almen-kullurpsykologisk oprindelse. Det er den mo
derne skepticismes übønhørlige analyse, der, idet den undergraver
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
