Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Danmark (Foraarets bøger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
alt fast stade og kuldkaster alle værdier, skaber dekadencen.
Først ved den enkelte, hans magt og hans ret, stanser analysen ;
men den fremvei, der anvises af denne erkjendelse, har endnu
ingen dansk ungdom havt kraft til at stride sig frem ad. L. C.
Nielsen har saaledes ikke grebet om roden af sit emne. Men
de skildringer, han i sit smidige og billedrige sprog giver af deka
dencens ydre væsen, er fuldt overbevisende og dybt gribende.
Han forstaar disse unge forfatteres og kunstneres tause smerte
og stilfærdige glæde. Han har seet deres flygtige haab og deres
lange skuffelse. Han kjender deres uendelige übeslutsomhed, af
og til afbrudt af überegnelige luner, indtil de en skjøn dag i
desperation kaster sig eventyret i vold hvis de da ikke op
giver alt og seiv klipper sin livstraad over. De, der redder sig
ud over eventyret, kan endelig faa øie paa sandheden, der er
den, at livet vil ikke forstaaes, det vil leves. Om alt dette har
han fortalt i et sprog, der i sin klingre klarhed, bløde rytmik og
undertiden overlæssede billedpragt er uden lige i vore
dages danske prosa. Nogle enkeltheder, som prosadigtet om
Aatts violinspil, er saa fuldendt skjønne, at de hæver deres digter
op til de sprogkunstens høieste himle, hvor ellers af nulevende
Joh. V. Jensen svæver sin kongelige flugt alene. Hvad har det
da at sige, at fortællingens komposition ikke er fast, og at slut
ningskapitlerne synes skrevne i fordærvelig skyndsomhed.
Det var maaske først og fremst stoffets moralske og sociale
interesse, der bragte seiren hjem for «Krönen», denne roman
om kongers opdragelse og ansvar, hvormed Laurids Bruun
langt om længe s!og igjennem. Der var ogsaa god grund til at
beundre den energiske tænkeevne, som denne bog vidnede om;
men nok saa lovende thi disse moralspekulationers værdi er
dog ret relativ var bogens kunst. Man lærte Laurids Bruun
at kjende som en forfatter med en sjelden evne til og glæde ved
at gjøre en god fabel. Hans fortælling var særdeles indviklet og
sindrig fundet paa, men samtidig fast bygget sammen og af den
overskueligste klarhed. Han er uden sammenligning den danske
litteraturs brillanteste fabelmager. Dertil er han en smidig og
sikker stilist, der altid finder nøiagtigt og rammende udtryk for sine
tanker og følelser. Dette indtryk er yderligere befæstet ved hans
udsøgte fortællingssamling «Historiens dora» og hans sidste
monumentale roman «Alle synderes konge». Derimod er
hans malende evne ikke stor; man skjønner det klart, nåar man
sammenligner den beskrivelse, han i «Alle synderes konge»
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
