Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Balthazar Schnitler: Kongens fæstemø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balthazar Schnitler.
fagre, hun baade saa og følte anede som det hemmelig
hedsfulde brus i sit blods hede puls, fik det bestandig træk
ifrå ham: Saa høi som Olav, slig gang og holdning, øine
saa lyse og varme, håar saa gult og silkeblødt, et væsen saa
uimodstaaeligsmitsomt afglædens lune. Men især saa sterk
for sterk som Olav var ingen anden mand! Hvilke prøver
havde hun ikke seet paa det? Med hende paa en arm, Astrid
paa den anden hoppede han over den høie urtegaardshæk,
som den kun havde været en ringe bænk.
Der gik et let ryk igjennem Thyras lemmer. Slynges
slig op og dale varsomt ned uden seiv at gjøre den mindste
anstrengelse, bare lukke øinene i forventning, det var den
kildrende fryd og det morsomste ved legen ! For altid sagde
han, at der var trold efter dem, for hvis klør paa begge sider
hækken han bar dem unda!
Men i det sidste halve aar, siden han kom hjem ifrå
hærtoget til Saksland, var denne leg blevet lagt helt tilside.
Han havde mest forundret sig over, hvor braat de var blevet
voksne, baade hun og Astrid! At han da havde behandlet
dem deretter, havde ikke mindst øget Thyras beundring.
Istedetfor havde de saa været afsted paa alskens udfær
der, hvor Olav havde været sjælen og kraften i alle
foretagen der.
Idrætsmand af Olavs mage fandtes der ikke. Hestene,
hvor unge og vilde de end var, blev lydige som faar under
hans tøile! Ingen kunde styre en skude dristigere og sikrere
igjennem baaer og havsprøit! I vaabenleg fandtes der paa
jord nok ikke hans ligemand!
Hendes bror, Sven, sagde ogsaa altid det. Ofte havde
Olav og Sven faret i viking sammen; og der gik ry af man
gen stordaad, de havde øvet. Ikke mindst den, da de reddede
hende af den vilde jomsvikinge-høvding Styrbjörns vold!
Kongesønner var de begge, forjaget ifrå sine hjem med!
Men bare vent! Den tid kom nok, da Sven blev konge i
Danmark, Olav i Norge, i Sverige —; ja, kanske han tog
Danmark med, hele verden, om han blot fik tid til at leve
saa længe.
Sven var det ogsaa, som efter befrielsen betroede hende
til Olavs varetægt, for snart tre aar tilbage. Olav havde bragt
hende til borgen her, hvor Geira og hendes søstre levede, og
hvor Olav var hersker over Geiras rige.
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
