Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Balthazar Schnitler: Kongens fæstemø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens fæslemø.
Hun havde derimod søgt fuglen op, havde bøiet dens
knækkede hoved under vingen og begravet den i grotten
mellem de deilige jasminer, som snart vilde drysse sine hvide
blomsterblades regn paa dens lille grav. Geira seiv fik ingen
lunere haug end den uskyldige fugl, som han i sin sorg
over hende havde fældet saa oprørende uretfærdig. Men
der groede nok hevn af sligt med !
Maatte han da bare hade nu, fordi Geira ikke kunde komme
tilbage? Fandtes der ingen, ingen i verden, som kunde faa
ham til at glemme.
Hun strøg med haandfladerne langs sine runde, nakne
arme og betragtede dem opmerksomt. Saa lys var netop
hans nakke der, hvor solen ikke havde brimet den!
Mon han endnu stod dernede i hallen, hos den døde, og
vaagede, søvnløs, ensom, med øine, som ikke kunde slippe
synet af det stumme lig?
Hun blev grebet af en übetvingelig lyst til at se efter,
om han virkelig endnu stod, som da Astrid og hun for timer
siden havde sneget sig tilsengs.
Hun skottede bort til Astrid og Gunhild. De sov lige
saa fast, som hun var lysvaagen.
Forsigtig stak hun benene ud og stod paa gulvet, vræn
gede natdragten af, drog linnedet paa, slængte sin lyseste
og letteste morgenkjole om sig nogen fuld paaklædning
behøvedes der ikke, hvor ingen fik se hende. Haaret strøg
hun hurtig sammen, bag en ringklemme rundt hovedet, og
var færdig.
Hun listede sig paa lydløse fjæd ud af rummet, derpaa
langs en gang ned til og bag hallens langvæg og stod snart
ved tverpallen, hvor kun et teppe skilte hende ifrå maalet.
Hun vidste om et hui her i teppet, midt i en stor vævet
helteskikkelse! Det hul havde Astrid og hun for et par
aar siden lavet, foråt ele useet og uhindret kunde tilfreds
stille sin nysgjerrighed, særlig nåar høvdingerne samledes
om Olav i høisædet.
Forsigtig tittede hun incl af hullet i heltefiguren. Sande
lig stod han der som groet fast paa samme plet, et stykke
tilside for den høie baare. Herifrå saa hun Geiras runde
hoved, med det lange håar slaaet frem over hver skulder.
Ingen kunde sige, hvem var mest urørlig, hun, som laa
der, eller han, som stod der med blottet hoved, hængende arme.
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
