Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Lidt om materialismen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krislian 8.-R. Aars.
jeg blevet usikker om det nu virkelig var den egte, sjeldne
plante, eller en uegte form, en slags pseudo-materialisme.
Armauer Hansen tænkte sig, at man godt kunde være
materialist uden at behøve at tinde tilværelsen meningslös i
sin inderste grund. Den egte materialist behøver personlig
ikke at se trist paa livet, det er sikkert nok. Han kan som
sommerfuglen fryde sig ved livet, indtil dødens mørke kom
mer og afskedens time. Men er han en konsekvent tænker,
og paastaar dog at tilværelsen i sin inderste grund ikke er
meningslös, da mener jeg, er han ingenlunde nogen egte
materialist, Her er det da ogsaa, at materialisten i Bergen
bruger nogen vage ord og vendinger.
Materialist er den, siger han, som erkjender at alt gaar
efter de naturens love som vi stadig arbeider paa at ud
grunde, og at materien eller stoffet er evigt. Hvis saa er, saa
er jeg ogsaa materialist! Og Platon var materialist! Ja seiv
mystikeren Maximos og Julian var materialister! Saa blir
vi materialister næsten allesammen!
Men dette er rigtignok ikke den egte, klassiske mate
rialisme, den sjeldne plante. Den egte, «fuldblods» mate
rialisme lærer at materien, stoffet, er tingenes eneste prin
cip, at ingenting virker, andet end stoffet i bevægelse, og
at dette virker paa en eneste maade, efter den mekaniske
nødvendigheds lov.
I den skarpeste modsætning til materialismen lærer vi
idealister, at sjælstilstande direkte kan bestemme over ma
teriel bevægelse, at følelsen hos det individ som skjelner godt
fra ondt, direkte udløser bevægelse eller, som det kaldes,
energi. At forskjellen, hos det individ, som kjender forskjel
paa mørkt og lyst, udløser energi, m. a. ord at tanke og
og vilje er virkekræfter.
Jeg bør tilføie, at alle materialister indrømmer os, at vi
helt og übetinget har erfar i ngen paa vor side, og at det
kun er ved en række tankeoperationer, at materialisten faar
omdannet erlaringen til sit system. Saa er jo tilfældet ogsaa
med mange sandheder i videnskaben.
Materialismen gaar ud fra den historiske kjendsgjerning,
at vi mennesker, da vi inddigtede i naturen kræfter i lighed
med vor egen tænkende vilje, fik givende i snesevis af løs
ninger paa verdensgaaderne gratis, og i indbyrdes strid, og
at først en radikal overgang fra viljelivets «indre» til sans-
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
