Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Lidt om materialismen - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Samtiden. 1903.
Lidi om materialismen.
villende sjæl og skriger ud sit: «n e i!, aandslivet skal
aldrig dø ud af verdensrum met, kloderne vil begynde
sit blinde spil forfra, der vil komme nye temperaturstignin
ger og nyt liv! Disse slutninger er dog, forstandsmæssig
set, bygget paa det spinkleste resonnement. Alle kloderne
kan ligesaa godt gaa den fysiologiske død imøde; det er til
med det sandsynligste. Og da udviklingen ikke ledes af
hensigt paa noget punkt, men af de blinde molekularlove,
saa gaaes ikke nogens interesser for nær, om vi antager, at
alt fysiologisk liv gaar nedisningen, alt aandsliv døden
imøde. Set fra naturens übøielige loves synspunkt, er det,
om der i en eller anden periode ogsaa er optraadt lidt aands
liv, seende væsener, nogen hensigter, det ligegyldigste af alt.
Om dette slukner igjen, vedkommer ikke klodernes marsch
eller molekylernes dans.
Alle er vi enige om én ting: at alt aandsliv bestaar i
oversigt, hensigt, vilje. Men materialismen siger: dette
aandsliv er fremgaat af noget ganske frem med og uensartet,
nemlig af den blinde, mekaniske bevægelse. Aandslivet er,
aandelig set, altsaa et helt tilfældigt produkt. Idealismen
tror derimod, at aandslivet er fremgaat af aand, at alt aands
liv, som seiv er tanke og hensigt, er fremgaat af tanke og
hensigt. Det er dette vi mener, nåar vi spørger, om tilværel
sen i sin dybeste grund har nogen mening eller ikke; og
det er her, at materialisten med sin tro paa den blinde krafts
eneraadighed übetinget maa svare: «Den har ingen mening.»
«Det gjør jo ikke noget, hvis jeg har noget at arbeide for,
og et godt humør, og hvis jeg kan holde dette humør oppe,
indtil døden er kommet, den store befrier. Men nogen me
ning har den store tilværelse udenfor os ikke.»
Jeg har søgt at tegne et bil lede af den sande og egte
materialisme. Jeg forstaar, at den trods alt beholder
sin dragende magt over naturforskeren. Det materialistiske
princip har gjort hans videnskab saa store tjenester, at han
ikke længer synes han kan undvære det. Enhver hypotese,
som gaar udenfor materialismen, staar for ham som en lige
frem videnskabelig letsindighed. Der er sandhedskjærlighed
og mod i materialisten. Han viger ikke tilbage for at gjøre
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
