Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - IV. Voldgift i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. Voldgift i Frankrig.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
Da kong Edward den 4de af England fra Calais udskibede en
hær for at sætte sig i besiddelse af Frankrig, sendte Ludvig
den 9de en ambassadør til ham for at underhandle om fred.
Underhandlingen kronedes med held. Ved hjælp af gjensidige
indrømmelser og ledet af en klog forstaaelse af sine sande inter
esser fandt disse to konger ikke alene den vei, ad hvilken de
fredelig kunde bilægge sine tvistigheder, men de bandt sig ogsaa
for fremtiden ved en permanent voldgiftstraktat.
Det var den første overenskomst af den art, som overhovedet
findes i verdenshistorien.
Det er forbausende i dette dokument, som var forfattet 150
aar før Grotius fremtraadte, og som for et tidsrum af 7 aar
istandbragte et retsligt forhold mellem de to nationer, at finde
idéer, som kortelig kan sammenfattes paa følgende maade:
«De (de to konger) finder ingen mere passende eller loyal
maade, paa hvilken de kunde faa en ende paa tingenes tilstand,
end at overlade til andres afgjørelse de stridigheder, som skiller
dem
Deres fordringer skal undersøges i overensstemmelse med
lov og ret, og sagen skal bilægges efter retfærdighedens krav,
foråt man paa denne maade kan undgaa at udgyde kristent blod.»
Der var sluttet overenskomst orn, at en overtrædelse af
vaabenstilslanden ikke skulde være grund nok for at bryde
men skulde henskydes under «fredsvogternes» afgjørelse, samt
at disse skulde straffe overtræderen seiv og ikke det øvrige parti.
De voldgiftsmænd, som var opnævnt for den engelske konge,
var hans to brødre, hertugerne af Clarence og Gloucester, kans
leren, vogteren af «The Privy Seah, guvernøren over «de 5
havne» (paa Englands kyst ligeoverfor Frankrig) eller hans kom
mandanter, bosiddende i Calais. Paa kongen af Frankrigs side
var opnævnt Sire de Beaujeu og John, Bastard af Bourbon,
admiralen af Frankrig.
Frankrig gav ved at efterfølge disse ideer, endog før Grotius’s
tid, det 17de aarhundredes Europa et forbausende eksempel. Det
var et vældigt humanitært projekt, som gik ud paa at sætte en
stopper for de krige, som havde herjet den middelalderlige verden.
Dette projekt, som udgik fra Henrik den 4de, findes i Sully’s
Kconomies Royales. Kongen havde foreslaaet at angribe det
østerrigske hus i Tyskland og hele Europa over, at fratage det
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
