- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
382

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - IV. Voldgift i Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frankrig, England og det europæiske anarki.
visse provinser, at omforme Europas fordeling af stater og danne
en kristen republik i form af et forbund mellem de europæiske
lande.
De vigtigste provinser i Spanien, saavelsom Holland, England,
Venedig og de protestantiske fyrster i Tyskland lovede sin støtte.
I overensstemmelse med denne plan skulde Europa deles i
15 næsten lige store dele, hvis grænser nærmere skulde bestem
mes og ikke under noget paaskud forandres. For at afgjøre et
hvert stridsspørgsmaal, som maatte opstaa mellem dem, skulde
der oprettes et raad paa 60 medlemmer, «den kristne republiks
senat», der som den høieste autoritet havde at paase ikke alene,
at freden aldrig blev brudt mellem fyrsterne, men ogsaa, at fyr
sterne aldrig undertrykkede sine undersaatter.
Mordet paa Henrik den 4de hindrede iverksættelsen af den
vældige plan. Men de fredelige idéer, som fødte den, vedblev at
øve sin indflydelse i Frankrig.
«Noveaa Cynée on Discours d’Estat», som udkom i 1623,
optog atter det store problem at oprette «almindelig fred og fri
handel over hele verden». Emile Cruce hævder i dette verk, at
der findes intet større kjætteri end at sætte vor største ære i
uretfærdighed, og henstiller til fyrsterne endelig engang at indse,
at hvis naboens hus er brændt og ødelagt, saa er der grund til
frygt, fordi det menneskelige samfund er ét legeme, hvis lemmer
føler med hinanden, og det slig, at det ene lems sygdom smitter
de øvrige dele af legemet. «Noveau Cynée» er saa antimilitar
istisk, at det spørger, hvorledes en nation kan vinde ære gjennem
seire vundne paa slagmarken. «Hvad slags ære er det, og hvor
for sætter vi det saa høit, som kun berømmer sig af at gjøre,
hvad de allermindst intelligente dyr er istand til forurette og
slaa ned for fode?» Næsten alle det 17de og 18de aarhundredes
store skribenter viser samme opfatning af krigen, dens grusom
heder og uretfærdigheder. Og da den høisindede Abbé de Saint
Pierre i 1713 fremsatte sin plan om en evig fred, blev den paa
ingen maade kjølig modtaget. Ifølge Rousseau vilde den, om den
var blevet prøvet en enesle dag, varet for evig, «thi enhver vilde
ved erfaring være blevet overbevist om, at hans egne goder übrø
delig var knyttet til den almene velfærd».
Alle franske tænkere i den anden halvdel af det 18de aar
hundrede var afgjorte fiender af krig og forkjæmpere for voldgift
mellem nationerne. Voltaire sagde, at krig mellem de europæiske
stater var borgerkrig. De, som skabte den store revolution, var
382

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free