Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JONAS LIE.
Jonas Lie har netop i disse dage fyldt 70 aar.
Det er besynderligt, men det er sandt, for den umiddel
bare menneskelige forestilling staar en 70-aarig mand altid
som yngre end en 60-aarig. Naar han er 60 aar, har vi ofte
følelsen af, at han er gammel, at alderen er et emne, som vi
helst vil berøre varlig, i skaaltalerne ønsker vi ham nok
kræfter til fortsat virke, men i hemmelighed tør vi knapt
tro eller haabe, at ønsket gaar saa synderlig i opfyldelse.
Anderledes nåar han er 70; da er tonen straks friere, vi tør
ligefrem spøge med alderen, fordi vi i grunden finder det saa
overveiende rimeligt, at han blir 80; og har han naaet disse,
da tænker vi ikke engang paa 90-tallet, vor fantasi gaar til
100 med en gang, vi er ligefrem overbevist om, at han
blir det.
Dette kommer nok deraf, at vi alle er kjære om livet,
ræd for aarene og gjerne vil have eksempler paa, at folk blir
gamle. For saa er der ogsaa haab for os seiv.
Disse forestillinger er med andre ord som oftest et fromt
selvbedrag, som ikke har noget med virkeligheden at gjøre.
Det er og blir selvfølgelig en frase, at folk blir yngre med
«årene; men der er et andet udtryk, som høres ligesaa
urimeligt ud, men som i ganske enkelte tilfælde indeholder
den dybeste sandhed, og det er evig ung. Der er folk, til
hvem forestillingen gammel aldrig kan fæste sig, seiv om de
dør hundre aar gamle paa to krykker, de efterlader sig
ikke nogen livsytring eller noget verk, som har alderens præg,
fordi de aldrig føler sig færdige, indtager et standpunkt og’
25 Samtiden. 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
