Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Erika Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aimar Grønvold.
fin og distingveret kvinde. Hendes behandling af tangen
terne var noget andet end et almindeligt anslag. Der var en
medfødt fortrolighed mellem hendes spinkle, nervøse fingre
og de hvide taster. Hun var som spillende, hvad Chopin
var som komponerende: en inkarnation af pianoets genius,
af dette specielle instrument og intet andet. Skjønt pianoets
klang mangen gang kan synes fattig sammenlignet med
andre instrumenters, er der dog dem, der forstaar at skjule
dets enstonighed og fremlokke og fremhæve dets bestikkende
sider. Naar Erika Nissen spillede C-moll nocturnen af
Chopin eller foredrog jeg kunde have lyst til at sige for
talte adagioen af Beethovens G-dur koncert, blev instru
mentet saa forunderlig uvirkeligt, man huskede i øieblikket
ikke, hvad hun egentlig spillede paa. Det stoflige traadte
tilbage, den skjønne tone kom ikke fra pianofabrikanten,
men fra en anden og bedre verden. Saa ofte tog man et
slags forbehold ligeoverfor hendes teknik, nåar man frem
hævede, at hun var ikke virtuos. Jeg mener, hun var vir
tuos uden virtuosenthum. Hun havde den teknik, hendes
kunst behøvede, i ganske særlig grad, fin, sleben og eien
dommelig. Hun kunde gjøre, hvad hun vilde, men hun
vilde aldrig udover en vis grænse, nemlig den, hvor hendes
musikalske følelse ikke længere var med. Paradestykker
spillede hun sjelden og aldrig; men hendes teknik strakte
dog til baade for Bubinstein og Sinding, og det er dog
ganske svære opgaver.
Men den personlighed, der stod bag, var og blev dog
hovedsagen. Hendes uddannelse som kunstnerinde faldt
dels hjemme under moderens og Halfdan Kjerulfs ledelse,
dels i Berlin under Kullaks. Jeg har altid havt en følelse
af, at hun havde været i ganske særlig omhyggelige hænder.
Hendes energiske arbeide havde ligesom ikke sat haarde
merker, hendes kvindelige væsen var urørt af koncert- og
kunstnerstræv, og skjønt livet ikke altid för varsomt med
hende, var og blev hun den samme lyse, rene skikkelse, jeg
altid havde kjendt og beundret fra ungdommen. Hun havde
en morsom, hurtig maade at tale paa, hele hendes væsen var
let og hurtigt, hendes gang paa gaden eller i koncertsalen
ligesaa, men altid behersket, altid distingveret. Og hun
havde en velsignet belivende evne til at tale og snakke om
alt, seiv om kunst og musik, som jo ofte kan være temme-
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
