Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. A. G. Holland: Kjøbenhavns nye raadhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavns nye raadhus.
vandret. Hist og her er der kanske udfoldet en pragt, der
snarere synes at stemme med et velhavende bourgeoisis
honnette ambition end med en agtværdig borgerstands prise
lige trang til at hædre sin egen by ved at reise dens styre
en stolt bolig. Men i alt væsentligt er de arkitektoniske
forhold godt afveiet, og af pralende godtkjøbsarkitektur sees
intet dørene er f. eks. ikke større end nødvendigt, vin
duerne ei heller, og værelserne er hensigtsmæssige og kose
lige. Naar der i Danmark har været skrevet om raad
husets ladedøre, husmandsmure og bondearkitektur, maa
dette enten skyldes brist paa god vilje eller forstaaelse.
Mindre hyppig har man hørt dadel over Nyrops behandling
af udsmykningens detaljer, skjønt han her af og til synes at
røbe sin kunstnerevnes begrænsning. Hans storstilede fan
tasi er neppe bøielig og smidig, eier neppe heller nogen
sprudlende frodighed, og det ligger nær at slutte, at han har
været sig dette bevidst han er jo, som tidt frem hævet, i
sin kunst en klog og reflekteret mand og ængstelse for
at blive kjedsommelig tør da have förledet ham til paa
fund, der blot er snurrige, og udspekulerte fantasterier, som
ikke har sand kunstnerisk værd.
Men overfor mesterens storverk blir i grunden disse ind
vendinger kun smaating.
Det lader sig ikke gjøre at bese Kjøbenhavns raadhus i
en fart dertil er det baade for vidtløftigt og for fængslende.
Det meste af en dag havde jeg tilbragt der, da jeg en aften
stod ude i gaardsrummet og hørte paa springvandets plasken
og opdagede, at det var paa tide at skynde sig afsted. Jeg
maatte rive mig løs og gik ud af en af de mange porte, som
hver har faaet sit karakteristiske præg. Denne var en lav
dør med smaa ruder af grønt flaskebundsglas, og over den
var i relief fremstillinger af skogens dyr, der fodres. Det
var nok indgangen til fattigvæsenet.
Fra pladsen sendte jeg et sidste blik henimod borger
slottet, hvor høienloftsalens lange vindusrad glitrede i kveld
solen. Det store taarn kneiste saa fornemt, og spiret over
klokkerne bar stolt den gyldne borgerkrone, som skinnede
saa fredelig høit oppe i den blåa luft.
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
