Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - VI. Den retslige idés fremskridt - VII. Haagerkongressen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII. Haagerkongressen.
Frankrig, England og det curopæiske anarki.
I 1887 sendte 232 medlemmer af underhuset, deriblandt
John Bright, understøttet af 36 adelsmænd, en deputation til
Washington for at fremme en permanent voldgiftstraktat. (Trak
taten er endnu ikke sikret den nødvendige majoritet i kongres
sen, men alt tyder paa dens snarlige godkjendelse.) Den 12te
mai 1888 indskjød Goblet i en handels- og sjöfartstraktat mel
lem Frankrig og republiken Equador som eksperiment en vold
giftspassus. Sluttelig hændte der i 1896 en begivenhed af gjen
nemgribende betydning. Under de forenede staters indflydelse
mødte repræsentanter fra 17 forskjellige stater i den nye verden
repræsenterende en folkemængde paa mere end 100 millioner frem
i Washington og undertegnede der en traktat, som bandt dem til
at ordne alle tvistigheder ved voldgift. De forenede Stater er
dette systems mest kompetente dommere, fordi de er vant til at
underkaste sig sin «høiesteret», en domstol, som seiv er voldgifts
tribunal mellem de forbundne stater.
Under indflydelse af dette eksempel bemyndigede Italien, til
skyndet af Mazzoleni og Brughi, regjeringen til at underhandle
med de andre magter om voldgiftstraktater, og i samme aar udtalte
det spanske senat sig for principet om permanent voldgift. Kort
efter fremsatte det danske folketing med overvældende majoritet
(58 mod 10) ikke alene en plan om permanent voldgift mellem
de tre skandinaviske nationer, men fattede ogsaa beslutning om
at ville anvende den ligeoverfor andre lande. En lignende reso
lution fattedes i Norge.
Denne sterke bevægelse henimod retslige forhold gav sig et
mindeværdigt udslag under Haagerkongressen, da 26 nationer
enedes om en konvention til gunst for venskabelig bilæggelse af
fremtidige internationale tvistigheder.
Vi husker alle den krafLige opposition, Zarens forslag mødte.
Først og fremst fra hans egne diplomater, som syntes fiendtlig
stemt mod sin suveræns idéer, dernæst fra mange andre kanter.
Der blev gjort alt, som gjøres kunde, for at sætte regjeringerne
istancl til at begrave sagen. Men et hjul, som engang er sat i
sterk bevægelse, stanses ikke let. Voldgiften triumferede over al
modstand, seiv keiser Wilhelms. De tyske delegerede var endog
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
