Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - VIII. Triumfer - IX. Den fransk-engelske løsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX. Den fransk-engelske løsning.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
den, der endnu er altfor uudviklet til at gaa med paa den, eller
prædike «afvæbning», et projekt, som af det monarkiske og kri
gerske Europa mødes med dyb skepsis, burde fredsvennerne
samle sig bare om dette ene: at skabe lovlige tilstande nationerne
imellem. Denne maade at sikre sig mod krig paa vil snart blive
almindelig anerkjendt. Den medfører ingen præmiebetaling, intet
offer. Dens forskrifter er absolut enkle. Se f. eks. paa denne
klausul, som vi læser i et udkast forfattet af Schweizerforbundets
politiske afdeling, og som findes i alle senere traktater:
« De to forbundne stater forpligter sig til at henskyde under
voldgiftstribunalet enhver vanskelighed, der maatte opslaa mellem
dem, saalænge den foreliggende traktat gjælder.»
Formens enkelhed forringer ikke i mindste maade paragra
fens næsten høitidelige alvor eller dens juridiske betydning. Den
lader nationens suverænitet og uafhængighed urørt. Den er en
rose uden torne, den sikrer borgerne fredelig eksistence, befrier
dem fra ængstelser for fremtiden. Naar fantasien engang er be
friet for frygten for «fienden», vil nationerne indskrænke sine
ruslninger. Krigen vil ophøre at være diplomaters, statsmænds
og folkeslags mare. Vænnet til at betragte sig som moralsk an
svarlige individer vil regjeringerne opgive sit internationale røver
haandverk. Hvis det nye system blev fulgt i ti aar, vilde det
blive ukrænkeligt og uopsigeligt.
Frankrig vil sammen med England med rette kunne tilskrive
sig æren for at have indført den nye frelsens vei i Europa. Som
Duruy har bemerket, synes det at være Frankrig, som er be
troet det hverv fra tid til anden at revidere ele love, som regjerer
menneskeheden. Hvor ofte har det saaledes ikke revolutioneret
menneskenes herskende idéer, befriet dem fra uretfærdighed og
den rene konveniens, tilført dem nyt blod og øget styrke? Nu,
da landet atter har gjenvundet besiddelsen af sig seiv, begynder
det igjen at blive talsmanden for en ny humanitet.
Fredsspørgsmaalet ligger i luften, og mcnneskene vender sig
instinktivt mod Frankrig. Vi har nylig seet Sverige, Norge,
Danmark og Holland henvende sig til os om voldgiftstraktater.
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
