Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. I. Fra Holberg til Wergeland (Den nye nord-europæiske renaissance)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Professor Seeley : The Expansion of England.
Chr. Collin.
marks og Norges histore og fra hans merkelige forsøg paa
at vinde et helsyn over hele verdenshistorien («Synopsis
historia? universalis») til Wergelands forsøg paa at skrive
menneskehedens epos («Skabelsen, mennesket og Messias»).
De to kulturmagter, som havde arbeidet mest jevnt og
med den største akkumulerende magt, var den nye verdens
handel og den nye videnskab.
Den af renaissancen aabnede verdenshandel havde i
løbet af de nævnte hundrede aar (1730—1830) ikke alene
skabt europæiske nybygder i alle verdensdele og begyndt at
knytte alle jordens folk sammen til ét stort menneskesam
fund, med en mere og mere fælles historie; den havde sam
tidig i förening med andre ekspansive kræfter enten ud
videt eller sprængt de gamle samfundsformer i Europa.
Udadtil og i det indre var der aabnet mere vidt og frit spille
rum for de menneskelige kræfters udfoldelse.
Samtidig havde den af renaissancen grundlagte viden
skab draget hele virkeligheden ind under et nyt verdens
historisk syn og udvidet menneske-tankens og menneske
viljens omraade i en vidunderlig grad. Baade rummet og
tiden havde faaet en overordentlig tilvekst.
Desuden havde den nye videnskab givet selve verdens
handelen et epokegjørende fremstød gjennem opdagelsen af
dampkraften og dens anvendelse i maskiner.
Men ganske vist havde den nye verdenshandel ogsaa
bidraget sit til at skabe ny ufred. Briterne, som paa den
tid, da Holberg studerede i Oxford, seirrig havde begyndt
den ’store tvekamp med Frankrig, som en engelsk histo
riker 1 har kaldt for den nye hundredaarskrig, om besid
delsen af de oversjøiske kolonier, briterne havde lidt efter
lidt erobret Frankriges nybygder i Nordamerika og dets
glimrende udkast til et rige i Indien. Frankrig havde paany,
som i Holbergs dage, trodsel næsten hele Europa og tilslut
ligget under især ved Englands udholdenhed; og det end
skjønt Frankrig denne gang havde frembragt den merkeligste
feltherre siden oltidens dage og i det hele overtruffet sig seiv
i kraftudfoldelse. Anglo-sakserne, hvis verdensrige var bleven
spaltet i to, ved Frankriges hjælp, voksede endnu langt bedre
efter denne deling. Det af hollænderne opdagede Australien
{«Ny-Holland») og den af de samme hollændere koloniserede
438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
